Cairo, Aswan & Luxor
Download rejsebeskrivelse

11 dage fra 18.390 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Egypten Cairo, Aswan & Luxor

Individuel rejse 11 dage fra 18.390 kr.

Et egyptisk eventyr

Tag med på en uforglemmelig rejse til Egypten, hvor I kommer til at opleve en magisk blanding af gamle civilisationers kultur, kunst og arkitektur. Egypten er i særklasse et sted, hvor historien vækkes til live for øjnene af én.

Fra Cairos livlige kvarterer og de majestætiske pyramider i Giza til Aswans rolige charme ved Nilens bredder og Luxors fantastiske templer tager denne tur jer gennem en fascinerende mosaik af fortid og nutid. Så forbered jer på at blive betaget af sagnomspundne ruiner, livlige basarer og livet langs Nilen.

egypten - edfu aswan abu simbel
Cairo Gem Museum 03

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Egyptens kulturarv i tre spændende byer
  • Halvdagstur til Grand Egyptian Museum (GEM) inkluderet
  • Overnatning på gode 4-stjernede hoteller
  • Mange storslåede seværdigheder
  • Mulighed for tilkøb af spændende udflugter
egypten - dreng egypten nilen

Historiske monumenter og livet ved Nilen

Velkommen til en rejse gennem Egyptens fascinerende historie.

Det hele begynder i Cairo, Egyptens travle hovedstad, hvor fortidens storhed møder nutidens livlige byliv. Her træder I ind i en verden fyldt med kulturelle skatte - fra de historiske moskeer i den islamiske bydel til de moderne udstillinger i det imponerende Grand Egyptian Museum. Udforsk de ikoniske monumenter som pyramiderne i Giza og den gådefulde Sfinks, der har fascineret besøgende i årtusinder, og gå på opdagelse i storbyens mange nabolag, mens I bor på 4-stjernet hotel.

Efter dagene i Cairo går turen videre til Aswan, en by kendt for sin rolige stemning og sin beliggenhed ved Nilen. Her kan I nyde en afslappende sejltur i en traditionel felucca, besøge det fascinerende Nubiske Museum og opleve en smuk solnedgang fra Hotel Old Cataract, som har inspireret mange kreative sjæle, herunder Agatha Christie, da hun skrev Døden på Nilen. Aswan byder også på spændende udflugtsmuligheder til blandt andet Philaetemplet, Aswandæmningen og det imponerende Abu Simbel-tempel, der ligger nogle timer syd for byen.

Rejsen fortsætter med tog til Luxor, hvor I bliver mødt af en overflod af oldtidens vidundere. Besøg de storslåede templer i Karnak og Luxor, udforsk de historiske grave i Kongernes Dal, og lad jer betage af Dronning Hatshepsuts tempel. Luxor er ikke kun kendt for sine mange monumenter, men også for sin smukke beliggenhed og charmerende atmosfære, der gør det til et rejsemål, man skal besøge på en rejse til Egypten.

Gennem hele rejsen oplever I Egyptens rige historie og kultur på første hånd – fra den sjove larm på de travle souker til de stille øjeblikke langs Nilens bredder, hvor skibe flyder roligt forbi.

En rejse til Egypten er en mulighed for at dykke dybt ned i en af verdens mest fascinerende civilisationer og bygge lag på ens egen forståelse af historien bag den verden, vi lever i.

Egypten Cairo Aswan Og Luxor

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Cairo 3 nætter: Cairo 3 Steigenberger Pyramids Cairo
Aswan 3 nætter: Aswan 3 Mövenpick Resort Aswan
Luxor 4 nætter: Luxor 4 Jolie Ville Luxor Hotel & Spa

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Steigenberger Pyramids Cairo Pool 01 Inkluderet i prisen
Cairo

Steigenberger Pyramids Cairo

Lækkert hotel med blot en gåafstand på tre km til pyramiderne. Derudover har hotellet barer, restaurant og en privat pool der har udsigt til pyramiderne.

Se hotel
Egypten Aswan Movenpick Elephantine Resort Vaerelse Inkluderet i prisen
Aswan

Mövenpick Resort Aswan

Se hotel
Jolie Ville Luxor Hotel & Spa Standard Værelse3 Inkluderet i prisen
Luxor

Jolie Ville Luxor Hotel & Spa

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Egypten. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

egypten - aegypten_02
egypten - cairo_giza sphinx_01
egypten - cairo_the mosque madrassa_01

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse Danmark – Cairo, Egypten

I flyver fra Danmark til Cairo, Egyptens hovedstad, hvor I har privat transport til hotellet.

Byen, der var Mellemøstens kulturelle og politiske centrum gennem årtusinder, byder på både gamle monumenter og pulserende storbyliv. Det tæller også en af verdens ældste islamiske bydele, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan I gå på opdagelse og udforske imponerende moskeer, madrasaer (skoler), hamammer og fontæner, der kan dateres tilbage til det 10. århundrede.

Der er masser at opleve i Cairo, som i middelalderen var centrum for læring og kultur. Mange af datidens videnskabsfolk, teologer og kunstnere fandt derfor vej til byen. Og så tidligt som år 970 e.Kr. blev Al-Azhar-moskéen, verdens ældste eksisterende universitet, grundlagt. Udover at være et vigtigt teologisk og religiøst akademisk centrum i den islamiske verden er den også et imponerende syn.

Det berømte Citadel, der er bygget under Ayyubid-dynastiet, og de storslåede Mamluk-monumenter, der pryder byens skyline, er også imponerende.

Det samme gælder Cairos livlige byliv med masser af restauranter, caféer, markeder og kultur.

Grand Egyptian Museum kan for eksempel fremvise en enorm samling egyptiske artefakter, herunder de samlede skatte fra Tutankhamons grav.

Her skal i bo

Steigenberger Pyramids Cairo Pool 01 Inkluderet i prisen
Cairo

Steigenberger Pyramids Cairo

Egypten Cairo Aswan Og Luxor
egypten - cairo_gade_maend_01 egypten - Cairo_taarn_01

Dag 2

Cairo, Grand Egyptian Museum

Efter morgenmaden kører I med privat transport til Grand Egyptian Museum (GEM), der ligger nær Gizapyramiderne.

Entré til museet og en guidet rundvisning på engelsk er inkluderet i rejsens pris.

GEM er verdens største arkæologiske museum og huser over 120.000 genstande fra det gamle Egypten. Konstruktionen af museet blev påbegyndt i 2005, men har været ramt af adskillige forsinkelser på grund af de store logistiske krav ved at flytte og bevare de mange tusinde artefakter – og talrige politiske og økonomiske udfordringer.

Men i efteråret 2025 åbnede museet endelig dørene for offentligheden, så det nu er muligt at se udstillingerne i al sin storhed. Ovenikøbet i en bygning, der må siges at være et arkitektonisk mesterstykke og kombinerer moderne design med elementer inspirereret af det gamle Egypten.

Et af de mest fremtrædende arkitektoniske træk ved GEM er museets triangulære facade, der omfatter ikke færre end syv pyramider. Facaden, der bl.a. består af kalksten, marmor og onyx, giver byggeriet et futuristisk og alligevel genkendeligt udtryk med respekt for det historiske landskab, museet ligger i.

Inde i museet bydes man velkommen af en enorm statue af Ramses II, og man kan se frem til et væld af interaktive oplevelser i den storslåede samling heriblandt den komplette samling af Tutankhamons skatte. Glæd jer til en museumsoplevelse for livet – og til ømme fødder. Med et areal på omtrent 500.000 kvadratmeter kan man nemlig hurtigt tilbagelægge op til flere kilometer i løbet af et besøg.

Jeres udflugt til museet slutter ved frokosttid, og herefter har I eftermiddagen fri til flere oplevelser. Da intet besøg i Cairo som bekendt er komplet uden en tur til pyramiderne, er det nærliggende at bruge resten af dagen på en halvdagsudflugt til de majestætiske Gizapyramider. Her står I ansigt til ansigt med nogle af verdens mest ikoniske bygningsværker – og møder den gådefulde Sfinks.

Pyramidekomplekset består af tre hovedpyramider; Keops-, Kefren- og Mykerinos-pyramiderne, som er opkaldt efter de faraoer, de blev bygget for. Keops-pyramiden, der også er kendt som Den store pyramide, er den største og ældste af de tre og var oprindeligt 146,6 meter høj. Det gjorde den til verdens højeste menneskeskabte struktur indtil moderne tid – altså i mere end 3.800 år.

Pyramiderne blev opført som gravmonumenter for de egyptiske faraoer i det 4. dynasti omkring 2.500 f.Kr. Byggeprocessen, der involverede flytning og millimeterpræcis placering af tonstunge kalkstensblokke, er stadig genstand for megen forskning og diskussion blandt arkæologer og historikere.

Og det er da nærmest også umuligt ikke at fascineres over oldtidens egypteres kunnen, når man betragter de imponerende kolosser.

Ved siden af pyramiderne vogter den gådefulde Sfinks, statuen med løvekrop og menneskehoved, der menes at afspejle faraoernes magt og guddommelige forbindelse.

Fagkundskaben har svært ved at aldersbestemme den, men man mener, at den har en særlig sammenhæng med Kefren-pyramiden. Måske I kan høre det, når historiens vinde blæser?

Når solens stråler rammer de kolossale geometriske former, kan man næsten høre ekkoet af fortidens stemmer, der stadig taler til dem, som lytter.

Halvdagsturen afsluttes med et besøg i Daltemplet, hvor du kan blive klogere på mumificeringsprocessen og de gamle faraoers begravelsesritualer, og i det hele taget opleve nogle af verdens ældste vidundere, præsenteret af vores lokalguide.

Eftermiddagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Steigenberger Pyramids Cairo Pool 01 Inkluderet i prisen
Cairo

Steigenberger Pyramids Cairo

egypten - cairo_giza sphinx_08
Egypten GEM Sarkofag Horisontalt Studietur Inge Cairo Gem Museum 04

Om formiddagen er der inkluderet besøg på det imponerende nye museum Grand Egyptian Museum (GEM). Om eftermiddagen er der tid til at se de mindst ligeså imponerende pyramider i Giza (tilkøb).

Dag 3

Cairo, mulighed for tilkøb af udflugter

Denne sidste hele dag i Cairo har I fri til at udforske byen yderligere.

Gå på opdagelse på egen hånd, eller benyt jer af lejligheden til at tage på en heldagsudflugt.

Har I kræfter til mere museum efter GEM i går, kan I overveje udflugten til Det Egyptiske Museum på Tahrir, Citadellet med Mohamed Alis Alabast-moské og Khan El Kalili, Afrikas største basar. På denne udflugt udforsker I de utrolige skatte i Det Egyptiske Museum på Tahrir-pladsen, nyder en traditionel egyptisk frokost og får historien helt tæt på, når I besøger Citadellet med den imponerende Alabast-moské. Dagen afsluttes med et besøg i Khan el Khalili-basaren, hvor I kan købe souvenirs, se det lokale håndværk og lade jer overvælde af farver, lyde og dufte i de hektiske, men charmerende omgivelser.

I kan også opleve hjertet af Cairo på en anden heldagsudflugt, der tager jer til de historiske kirker og synagogen i den koptiske del af Cairo, hvor de indfødte kristne bor. Efter en autentisk egyptisk frokost fortsætter I til Ibn Tulun-moskéen, en arkitektonisk perle, der giver et unikt indblik i islamisk kunst og historie. Dagen afsluttes på Gayer Anderson-museet, der ligger i to pragtfulde huse fra det 16. og 17. århundrede forbundet med en hemmelig passage.

Foretrækker I at komme lidt ud af Cairo, kan I tage med på en heldagsudflugt til Alexandria ved Middelhavet og opleve byen med dens historiske vidundere på en guidet tur. I besøger bl.a. det berømte, nyere bibliotek – Bibliotheca Alexandrina – de mystiske katakomber og den majestætiske Pompejisøjle. Undervejs stifter I bekendtskab med byens kulinariske arv og smager på lokale delikatesser.

Har I lyst til at nyde en aften på Nilen, kan vi anbefale et Dinner Cruise.

Her er I garanteret en aften ud over det sædvanlige, når I går ombord på Nile Maxim og stævner ud på Nilen. På skibet nyder I en buffetmiddag med lokale specialiteter og et folkloreshow med traditionel mavedans og tanoura-optræden - alt sammen med udsigt til Cairos oplyste skyline.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Steigenberger Pyramids Cairo Pool 01 Inkluderet i prisen
Cairo

Steigenberger Pyramids Cairo

egypten - cairo_marked_01 Cairo Nilen Cruise Solnedgang 2439962931

Udnyt de mange muligheder for udflugter til at dykke ned i Egyptens fascinerende historie og de spændende nabolag i Cairo.

Dag 4

Med fly til Aswan

I dag har I privat transport til lufthavnen i Cairo, og herfra er der flyvning til Aswan. Ved ankomsten hentes I af en chauffør, som kører jer til hotellet.

Aswan har en magisk beliggenhed ved Nilens bredder. Det er den sydligste og mindste af de kendte egyptiske byer. Den er også charmerende med en mere rolig atmosfære i forhold til Cairo.

Aswan har helt fra oldtiden spillet en væsentlig rolle i Egyptens historie og var blandt andet den sydligste post i Romerriget. Nubierne har altid anset Aswan som deres hovedstad, men på grund af Aswandæmningen er langt de fleste nubiere blevet eksproprieret, og der er nu kun få tilbage i området.

I vinterhalvåret er byen knudepunkt for turistsejlads på Nilen, og klimaet er varmt og knastørt.

Byen er også kendt for sin virksomme gigtkur, hvor blandt andet den berømte Aga Khan blev effektivt behandlet for gigt her. Det er en ukompliceret gigtkur med utrolig virkning, som stadig praktiseres, og patienter med psoreasis  finder også lindring i Aswan.

Den første dag i byen kan bruges på at udforske byens basar. Her kan I opleve en verden af farver og dufte, mens I udforsker boderne, der sælger alt fra håndværk til krydderier. Basarkvarteret i Aswan er gammelt og et af de mest charmerende i Egypten, og det er en perfekt introduktion til byen og dens rige historie.

Efter en formiddag i basaren, kan I besøge det Nubiske Museum, hvor I får en dybere forståelse for områdets kulturelle arv. Museet er hjemsted for mange fascinerende artefakter, der fortæller historien om Nubien og dets folk.

Frokosten kan I nyde på en af byens restauranter. Efterfølgende er der mulighed for en afslappet spadseretur langs cornishen, hvorfra man kan beundre de elegante feluke-sejlskibe, hvis høje, slanke master strækker sig mod himlen, mens de glider langs Nilen.

Afslut dagen med en spektakulær solnedgang fra terrassen på det berømte Hotel Old Cataract.

Dette historiske hotel har inspireret mange kreative sjæle, herunder Agatha Christie, der her skrev sin berømte roman "Døden på Nilen". Med en cocktail i hånden kan I nyde udsigten over Nilen, mens solen langsomt synker ned i horisonten, og dag bliver til nat. Aswans magi vil uden tvivl efterlade et varigt indtryk.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Egypten Aswan Movenpick Elephantine Resort Vaerelse Inkluderet i prisen
Aswan

Mövenpick Resort Aswan

Egypt Abu Simbel Temples Entrances To Small Temple Of Hathor And Nefertari
Egypt Aswan Elephantino Island Nubian Village Traditional House Evening Egypt Aswan The Nile Boats

Aswan byder på både et aktivt liv på Nilen, små rolige kroge på land, samt mulighed for at dykke længere ned i Egyptens historie ved templer som Abu Simbel.

Dag 5-6

Aswan, mulighed for tilkøb af udflugter

Aswan er en skøn oase, der byder på mange spændende udflugtsmuligheder.

Besøg f.eks. Philaetemplet, Aswandæmningen, Kalabshatemplet, Kitchners Island med den botaniske have, og sidst men absolut ikke mindst det fantastiske tempel Abu Simbel, som ligger nogle timer syd for Aswan.

I kan starte dagen med en sejltur til det smukke Philaetempel, som blev reddet fra oversvømmelse og flyttet til en ny ø. Templet er dedikeret til gudinden Isis og er et af de mest pittoreske steder i Egypten.

Herefter kan I besøge den storslåede Aswandæmning. Bygningsværket, der blev indviet i 1971, har spillet en afgørende rolle i Egyptens moderne udvikling ved at levere elektricitet og regulere Nilens vandstand. Den udsigt, du får herfra, over den store Nassersø, er imponerende og vidner om menneskets evne til at forme naturen.

Det er også spændende at se et af de gamle granitbrud, hvor man finder den berømte ufuldendte obelisk. Her får I et unikt indblik i det imponerende håndværk, der lå bag de antikke egyptiske konstruktioner, og det er ikke svært at forestille sig det hårde arbejde, der gik forud for transporten af disse monumentale sten.

Rund dagen af med en afslappende sejltur i en traditionel feluke. Nyd stilheden på Nilen, inden solen går ned, og området omkring Aswan bades i et gyldent skær.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Egypten Aswan Movenpick Elephantine Resort Vaerelse Inkluderet i prisen
Aswan

Mövenpick Resort Aswan

Aswandæmningen og Nassersøen

Den nuværende store Aswandæmning blev bygget med hjælp fra Sovjetunionen i 1960'erne. Målene på dæmningen er monumentale, og den er i sandhed en ingeniørbedrift af de helt store: 111 meter høj, en tykkelse på knap 1000 meter i bunden og 40 meter i toppen og næsten fire kilometer lang.

Det tog 40.000 mand 10 år at bygge den af materialer, der svarer til stenene til 17 store pyramider. Den nye dæmning betyder, at bønderne nu kan høste adskillige gange om året i både Egypten og Sudan.

Dæmningen skabte Nassersøen, som er en af verdens største kunstige søer. Den oversvømmede det meste af det nedre Nubien og over 90.000 mennesker måtte flytte. Selve søen har formet en helt ny industri inden for fiskeri, blandt andet er der blevet bygget nye filetteringsfabrikker forskellige steder langs søen.

Aswan Dæmning Shutterstock 495744442

Dag 7

Med tog til Luxor

I dag er der tidlig afgang fra hotellet, og I har privat transport til togstationen i Aswan.

Herfra begynder togrejsen til Luxor. Turen tager godt tre timer, og jernbanestrækningen løber langs med Nilen flere steder. Vel ankommet til Luxor bliver I hentet af en chauffør, som kører jer til hotellet.

Ordet Luxor stammer fra det arabiske al-Uqsur og betyder 'paladserne'. Man opdager hurtigt, hvor rammende et navn det er til byen, da der i og omkring Luxor findes et væld af muligheder for at dykke ned i Egyptens oldtidsmonumenter.

Byen var i mange hundrede år ikke kun Egyptens, men også verdens centrum. Her boede gyldne faraoer, der stod i spidsen for en civilisation så avanceret, at den måtte forbavse enhver besøgende dengang som nu.

Men det er langt fra kun fortidens monumenter, der gør besøget i Luxor til en uforlignelig oplevelse. Luxors smukke beliggenhed og charmerende folklore, markeder, basarer, hyggelige caféer og restauranter er alt sammen med til at gøre byen til et ganske særligt rejsemål. Den er også et godt udgangspunkt for krydstogter på Nilen og ture i området.

I dag består Luxor af to områder: Byen Luxor på østsiden af Nilen, hvor man blandet andet finder de enestående Karnak- og Luxor-templer, og Vestbredden, hvor man finder store seværdigheder som Kongernes Dal og Dronningernes Dal, Hatshepsuts dødetempel, Ramses III tempel (Medinat Habu), og Memnonkolosserne med tilkøb af udflugter på rejsen.

I kan bruge denne første dag på at udforske nærområdet på egen hånd eller slappe af på det dejlige hotel, I skal bo på, der befinder sig på sin helt egen ø omgivet af Nilens vand.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Jolie Ville Luxor Hotel & Spa Standard Værelse3 Inkluderet i prisen
Luxor

Jolie Ville Luxor Hotel & Spa

Egypten Luxor 1488796226
Luxor Karnak GT1148997272 egypten - Luxor_mand_01

I ankommer nu til Luxor, hvor I de kommende dage har mulighed for tage på udflugter til nogle af Egyptens allerfineste templer, som for eksempel Karnak- og Luxortemplerne, der virkelig tager én tilbage i tiden.

Dag 8-10

Luxor, mulighed for tilkøb af udflugter

De næste dage byder på en enestående mulighed for at opleve de mange historiske seværdigheder i og omkring Luxor ved at tilkøbe spændende udflugter, der kombinerer det bedste af oldtidens Egypten.

En populær halvdagsudflugt går til de ikoniske templer i Karnak og Luxor, hvor historien for alvor vækkes til live.

Luxortemplet blev bygget af Amenophis III og Ramses II og var blandt andet centrum for Opet-festivalen, en stor fejring af kongernes tilknytning til guderne. Under denne festival rejste gudetreeningheden langs Nilen fra Karnak-templet til Luxor-templet. 

En anden spændende udflugt, I kan vælge at tage på, kombinerer Kongernes Dal med Memnon-kolosserne og Dronning Hatshepsuts tempel. I Kongernes Dal kan I opleve de historiske grave, hvoraf den mest berømte er Tut Ankh Amons - den eneste der blev fundet intakt. Hver grav imponerer dog med sine farverige relieffer og kolossale dimensioner. Dronning Hatshepsuts tempel, der er dramatisk placeret ved foden af klipperne, er et arkitektonisk vidunder, hvor de rekonstruerede statuer og sfinkser vidner om dronningens magt og indflydelse. Dagen kan afsluttes ved de majestætiske Memnonkolosser, som engang vogtede indgangen til et nu forsvundet dødetempel.

På grund af et jordskælv i år 27 f.kr. begyndte statuerne at udstøde en klokkelignende lyd hver morgen, når solen stod op (det skyldtesen øget fugtighed mellem stenene). Tidlige græske rejsende anså statuerne som værende figurer af Memnon, søn af Aurora, hvis mor Eos, var morgengryets gudinde. At få en sang at høre fra kolosserne betød, at man var guderne til velbehag. Den romerske kejser, Septimus Severus, forsøgte at reparere statuerne i år 199 e.Kr. og derved blev kolossernes sang desværre forstummet for evigt.

I kan også vælge at besøge Deir el Medina, arbejderlandsbyen hvor de talentfulde håndværkere og kunstnere, som udsmykkede kongernes grave, boede og arbejdede i isolation fra resten af verden. Her kan man se deres egne smukt udsmykkede grave, som kollegaerne tog sig af.

I Medinat Habu-templet, bygget af Ramses III, kan I udforske de imponerende forsvarsværker og betagende vægmalerier. Dette tempelkompleks har tjent mange formål gennem tiderne, og de middelalderlige ruiner, der omkranser det, giver en fornemmelse af stedets historiske betydning.

Dronningernes Dal ligger som en skattekiste af mellem 75 og 80 grave tilhørende dronninger og kongelige fra flere dynastier.

Selvom gravene er åbne på skift for at beskytte dem, er der altid noget enestående at se nærmere på.

Endelig er der adelmandsgravene, også kaldet privatgravene. Disse mere end 450 grave er udsmykket med detaljerede relieffer, som skildrer hverdagsscener fra det gamle Egypten. De mest kendte gravsteder inkluderer Menna, Ramose, Nahmere og Sennefer, hver med deres unikke skønhed og historiske fortællinger.

Med så mange muligheder at vælge imellem, er det svært ikke at se jeres dage i Luxor blive fyldt med historie, kultur og eventyr.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Jolie Ville Luxor Hotel & Spa Standard Værelse3 Inkluderet i prisen
Luxor

Jolie Ville Luxor Hotel & Spa

Egypten Luxor Tempel 1485603770
egypten - luxor_hatshepsut_paladset egypten - Luxor_hatshepsut templet_statue_01

Området omkring Luxor-templet er fyldt med flotte statuer og bygninger. Stedet bliver oplyst om aftenen og tager sig om muligt endnu flottere ud med nattehimlen som baggrund.

Dag 11

Luxor, hjemrejse, til Danmark

I dag tager I først afsked med Luxor, og senere Egypten i det hele taget. I har en tidlig afgang fra Luxor til Cairo, og derfra flyver I videre hjem til Danmark. Rig på historie og kulturelle oplevelser, der er svære at finde andre steder.

  • Morgenmad

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Jessica Roda Tolentino

Jessica Roda Tolentino

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser til Afrika

NYHED! kenya_masai_mara_loeve_01

Karen Blixens Kenya Kenya Rundrejse med dansk rejseleder

Opfyld den afrikanske drøm på denne rejse til magiske Kenya. Oplev The Big Five, og se dyrelivet vågne på savannen. Vi besøger Karen Blixens farm ved Ngong Hills, overnatter i nationalparker, oplever Masai Mara og besøger et elefantbørnehjem.

12-18 deltagere
Afrejsedato
24. feb. 2026 kr. 34.990 Garanteret afgang
06. okt. 2026 kr. 35.990
Se rejse
NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_leopard_01

Det vilde Sydafrika Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Besøg regnbuenationen Sydafrika på denne fantastiske rundrejse. Vi besøger Soweto, landets største township, og Pretoria, kører på den vidunderligt smukke Panoramarute med tilhørende store naturoplevelser og får fire dage med storslået safari på NYATI Safari Lodge i Greater Kruger National Park.

10-25 deltagere
Afrejsedato
26. feb. 2026 kr. 28.990 Garanteret
04. maj 2026 kr. 26.990
20. jul. 2026 kr. 27.990 Garanteret
10. aug. 2026 kr. 25.990
22. okt. 2026 kr. 29.990
Se rejse
NYHED! Celebrity_Equinox_skib_03

Krydstogt i Middelhavet – Den Iberiske Halvø og Marokko Spanien, Portugal og Marokko Krydstogt med dansk rejseleder

Et skønt All Inclusive-krydstogt ombord på luksuriøse Celebrity EQUINOX med fantastiske faciliteter og gourmetoplevelser. Oplev nogle af Europas mest charmerende byer, som bl.a. Barcelona, Lissabon, Porto, Sevilla og Tanger i Marokko.

Afrejsedato
01. okt. 2026 kr. 26.990 Indvendig kahyt
01. okt. 2026 kr. 28.190 Udvendig kahyt
01. okt. 2026 kr. 28.790 Kahyt med balkon
01. okt. 2026 kr. 31.790 Aqua kahyt
10. apr. 2027 Afventer priser
Se rejse
NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_naesehorn_01

Mandelas regnbuenation Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med til Cape Town, det smukke sydafrikanske vinland, kystbyen Hermanus og på en fantastisk safari i Greater Kruger National Park på denne berigende rundrejse til regnbuenationen Sydafrika.

10-25 deltagere
Afrejsedato
05. nov. 2026 kr. 34.990
Se rejse
Egypten Karnak Tempel Cc

Nefer Nefer Egypten Rundrejse med dansk rejseleder

Tag til Nefer Nefer og oplev 5.000 års uforglemmelig historie heriblandt Pyramiderne i Giza med Tutankhamons guldskat og et skønt flodkrydstogt på Nilen til Kongernes Dal, Luxor og smukke Aswan. 

4.7   (218 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
31. jan. 2026 kr. 18.990 Udsolgt
14. feb. 2026 kr. 19.490 Udsolgt
21. feb. 2026 kr. 19.990 Garanteret afgang
07. mar. 2026 kr. 18.490
14. mar. 2026 kr. 18.490 Garanteret afgang
28. mar. 2026 kr. 19.490 Garanteret afgang
10. okt. 2026 kr. 20.490
24. okt. 2026 kr. 19.990
07. nov. 2026 kr. 19.990
21. nov. 2026 kr. 19.490
30. jan. 2027 kr. 19.490
13. feb. 2027 kr. 19.990
27. feb. 2027 kr. 19.990
13. mar. 2027 kr. 19.490
27. mar. 2027 kr. 19.490
Se rejse
NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_loeve_03

Sydafrikas sjæl med NYATI Safari Lodge Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med på en uforglemmelig rundrejse til regnbuenationen Sydafrika, og få øjnene op for den sydafrikanske folkesjæl, de vilde dyr, den fantastiske natur og kampen for frihed. Mulighed for forlængelse i Cape Town.

10-25 deltagere
Afrejsedato
22. okt. 2026 kr. 36.990
Se rejse
egypten - giza pyramiderne_og_sphinx_02

Egyptens hjerte – Cairo og krydstogt på Nilen Egypten Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev et skønt flodkrydstogt med dansk rejseleder gennem den oldgamle egyptiske kultur med bl.a. pyramiderne i Giza, vestbredden i Luxor med templer og gravkamre i Kongernes Dal - og to overnatninger i Cairo. 

4.5   (17 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
07. feb. 2026 kr. 16.990 Udsolgt
21. mar. 2026 kr. 16.490
04. apr. 2026 kr. 16.490
10. okt. 2026 kr. 17.990
17. okt. 2026 kr. 17.990
31. okt. 2026 kr. 17.990
14. nov. 2026 kr. 16.990
13. feb. 2027 kr. 17.990
20. feb. 2027 kr. 17.990
06. mar. 2027 kr. 16.990
20. mar. 2027 kr. 16.990
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)