Kaukasus - fra Det Kaspiske Hav til Sortehavet Dagsprogram

I dag skal vi udforske storbyen Baku.

Velkommen til en hovedstad hvor vest i den grad møder øst. Her skal vi opleve en charmerende blanding af moderne arkitektur og historiske seværdigheder, alt imens vi nyder de smukke udsigter over Det Kaspiske Hav. 

Byen er Aserbajdsjans kulturelle centrum med et mere end 100 år gammelt universitet og teatre, opera og ballet. Baku har også været spydspids i landets forsøg på at åbne sig op for resten af verden gennem de seneste årtier – ikke mindst med afholdelsen af Eurovision i 2008, som foregik i netop Heydar Aliyev Center. Baku var også en af værtsbyerne til EM i 2020, hvor Danmark kom på besøg og slog Tjekkiet i turneringens kvartfinale.

Vores byvandring bringer os først forbi nogle af byens historiske monumenter og arkitektoniske landemærker, og vi skal også opleve en panoramaudsigt over Bakubugten samt parken Upland Park.

Derefter koncentrerer vi os om den gamle bydel, Icheri Sheher, der betyder den indre by. Navnet opstod efter Aserbajdsjans olieboom i anden halvdel af det 19. århundrede, hvor byen rykkede udenfor de gamle forsvarsmure og udvidede sine grænser betragteligt. 

Olien i undergrunden spiller også ind i Aserbajdsjans særlige forhold til flammer, hvor byens våbenskjold består af netop tre flammer, og landets motto Odlar yurdu kan oversættes til flammernes land.

Mange af de væsentligste historiske og arkitektonisk vægtige monumenter, er koncentreret i Icheri Sheher, der i dag er blevet til en charmerende port ind i Bakus fortid.

Qiz qalasi, også kendt som Jomfrutårnet, menes at stamme fra det 12. århundrede, men har muligvis rødder helt tilbage til det 7. eller 8. århundrede. Det er en massiv rund bygning på otte etager og 29 meter højt, bygget af sten med op til 5 meter tykke mure. Tårnets funktion er ukendt, men det kan have haft en defensiv rolle. Der findes forskellige legender om tårnet, hvor især én om en ung kvinde med flammende hår, der reddede byen fra en invasionshær har holdt ved og gjort tårnet til et symbol på frihed. Indenfor findes i dag et museum med udstillinger om Bakus historie, og fra toppen er der en fin udsigt over byen og Det Kaspiske Hav.

Ikke langt fra tårnet ligger det imponerende Shirvanshakh palads, der blev bygget i det 15. århundrede af den daværende hersker Shirvanshah Khalilullah I, som flyttede rigets hovedstad fra Shemakha til Baku.

Paladset har været besat af både osmannerne og russerne. I dag er det en spændende seværdighed, hvor man kan komme rundt og se de forskellige bygninger, der huser et kongeligt mausoleum, et museum, en moské, en gårdhave og en hamam.

Efter vores rundtur i denne gamle charmerende del af Baku vender vi tilbage til hotellet og kan slappe af, inden det er tid til at finde en god restaurant om aftenen. Vores rejseleder hjælper gerne med anbefalinger.

Vi siger farvel til Baku og begiver os for alvor ud i Aserbajdsjans alsidige landskaber.

Første stop i dag er Shamakhi, der er en af Aserbajdsjans mest historiske byer og kendt som fødestedet for digtere som Sabir og Nesimi. Byen byder på imponerende udsigter og inspirerende kulturarv. Besøgende kan blandt andet udforske Yeddi Gumbaz-mausoleet, der rummer Shamakhis sidste herskeres gravsteder.

Byen var hovedstad for Shirvanriget, der varede i flere århundreder og lå placeret i den østlige del af Kaukasus. Det havde sin storhedstid omkring det 14. og 15. århundrede.

Vi kommer forbi det enestående mausoleum kaldet Yeddi Gumbaz, hvis store kupler rejser sig over de stille og ensomme landskaber omkring mausoleet. Det er et interessant eksempel på Shirvan-Absheron-arkitekturen fra det tidlige 18. århundrede. Vi ser nærmere på de velbevarede ottekantede strukturer med de store og smukke kupler, der blev bygget til ære for familien af Mustafa Khan, den sidste Khan af Shirvan.

Vi kører videre til Sheki hvor vi skal overnatte. Den historiske by Sheki, og den ældste by i Aserbajdsjan, ligger på den gamle Silkevej, og er et UNESCO verdensarvssted.
I gamle tider blev der solgt silke her, og byen var berømt blandt købmænd på Silkevejen. Sheki har et stort historisk museum, hvor besøgende kan se nærmere på artefakter fra forskellige perioder i landets historie.

Velankommet til byen tjekker vi ind på vores hotel, og tager på en byvandring i den fine by. 

Vi kommer forbi Sheki Khans palads. Det er en farverig, arkitektonisk perle fra det 18. århundrede, og en harmomisk integration af persiske og osmanniske arkitekturstilarter.

Vi passerer også det gamle karavanserai, som vidner om byens vigtige fortid som et  handelscenter på Silkevejen.
I det hele taget nyder vi bare den meget fine by med de mange traditionelle huse og deres karakteriske høje gavle, og vi forstår hvorfor byen er på UNESCO verdensarvsliste.

Vi begynder dagen med et besøg på et georgisk hertugpalads fra det 19. århundrede i Tsisnandali.

Her skal vi nyde et glas vin, besøge stedets museum og tage en gåtur igennem paladsets smukke have.

Hertugpaladset Tsisnandali i Kakheti er kendt for sine smukke bygninger og historiske betydning. Besøgende bliver mødt af en europæisk-inspireret have, en historisk vinkælder med en imponerende vinsamling, og det charmerende palads, der engang tilhørte den georgiske digter og militærmand Alexander Chavchavadze. Området er i dag også vært for kulturelle begivenheder og musikfestivaler.

Efter hertugpaladset skal vi på hyggeligt besøg hos en vinbonde og møde hans familien i en Kakhetisk landsby. Vi bliver taget godt imod og bliver introduceeret til den traditionelle brødbagning i særlige ovne og den georgiske slik Churchkhela. Efterfølgende smager vi vin lavet i lerkar (Kvevri), der opbevares under jorden. Metoden til vinfremstilling og opbevaring i Kvevri er optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Vi nyder også en lækker hjemmelavet frokost hos vinbonden, naturligvis med vin ad libitum.

Herefter kører vi videre til Georgiens gamle hovedstad, Mtskheta, og besøger to UNESCO-verdensarvssteder på vejen: Svetitskhoveli-katedralen fra det 11. århundrede og Jvari-klosteret fra det 6.-7. århundrede.

I Svetitskhoveli-katedralen oplever vi enestående georgisk middelalderarkitektur med smukt udskårne facader og fresker. Katedralens rige historie inkluderer også historien om Kristi kjortel, der menes at være begravet her. 

Ifølge legenden bevidnede en georgier Jesus’ korsfæstelse i Jerusalem og købte derefter kjortlen af en romersk soldat og bragte den med sig til Georgien. Kjortlen endte hos hans søster, og stedet, hvor hun – og kjortlen – efter sigende blev begravet, er afmærket i Svetitskhoveli-katedralen.

Vi tager videre til Jvari-klosteret, der er en arkitektonisk perle fra det 6. århundrede og ligger på en bjergtop med en storslået udsigt over Mtkvari- og Aragvifloderne. Vi ser nærmere på bygningens unikke struktur, der får kirken til at fremstå som endnu en bjergtop i de naturskønne omgivelser.

Til sidst besøger vi selve Mtskheta, Georgiens hellige by. Byens historiske charme forenes med smukke landskaber ved floderne Kura og Aragvi. 

Vi udforsker de brostensbelagte gader fyldt med lokale butikker, der producerer kunsthåndværk og vin.

Efter besøget i Mtskheta kører vi til Tbilisi, hvor vi tjekker ind på vores hotel med bedste beliggenhed ved den gamle bydel.

Efter en dag i Tbilisi kører vi om morgenen til den georgisk-armenske grænse, hvor vi skal besøge det tredje land i Kaukasus på denne rejse. 

Vi vender tilbage til Georgien senere på rejsen, men i dag møder vi vores lokale armenske guide og skifter transportmiddel.

Turen går derefter til landsbyen Haghpat, hvor vi spiser frokost. Det er vores første armenske måltid, og vi går helt sikkert ikke sultne fra bordet, da armenerne elsker at servere et festmåltid for deres gæster. 

Ikke langt derfra ligger middelalderkloster Haghpat. Klosteret er berømt for sin imponerende middelalderarkitektur og smukke beliggenhed i Debedkløften, hvor det ser ud over de omkringliggende små landsbyer.

Vi udforsker de smukke udsigter og klosterets bygninger, samt de flotte khachkars, korssten med kristne symboler.

Vores tur i dag fører os videre gennem den smukkeste dal omgivet af bjergene i Lille Kaukasus-bjergkæden, den mindre af de to væsentlige bjergkæder i Kaukasus. Vi passerer spektakulære bjerge og smukke græsgange, før det er tid til en autentisk oplevelse med et besøg i en Molokanerlandsby. Her bliver vi budt på snack og te af en russisk samovar, og hører om livet som molokaner i Armenien. 

Molokanerne er en kristen befolkningsgruppe, som oprindeligt kom fra Rusland. De er kendt for deres enkle levevis og stærke fællesskab. De afviser enhver form for kirkeligt hierarki samt ikon-tilbedelse og har derfor også taget afstand til den ortodokse kirke i Rusland.

Molokanerne følger en traditionel livsstil med endogami, hvor man gifter sig i arrangerede ægteskaber indenfor ens lokale samfund, især i de mindre landsbyer i Armenien. Deres huse bruger mere træ end sten, som ellers præger den gængse armenske bolig, og så er der også en del fritgående køer i og omkring landsbyen, da molokanerne drikker meget mælk – ordet molokaner betyder da også mælkedrikkende.

De lever på en noget anden måde, end hvad vi er vant til i Danmark, men molokanerne er åbne for spørgsmål og en samtale om deres hverdag.

Efter besøget i landsbyen kører vi videre til Dilijan – Armeniens svar på en Schweizisk bjerglandsby.

Dilijan er kendt som en charmerende spa-by omgivet af smukke skove i nationalparken Dilijan.

Vi ser byens historiske og velbevarede Sharambeyan Street som består af huse fra det 19. århundrede

Vores dag slutter også i Dilijan, hvor vi tjekker ind på vores hotel.

Efter morgenmaden forlader vi Vayots Dzor-regionen og begiver os mod nord igen til Araratsletten, hvor vi undervejs har udsigt til det bibelske bjerg Ararat.

Bjerget ligger i det østlige Tyrkiet nær grænsen til Armenien. Det er en udslugt vulkan med to toppe og anses som et både helligt og nationalt symbol for armeniere. Det er kendt som hvilestedet for Noas Ark, efter vandet fra syndfloden begyndte at vige igen. Det er derved også et sted, der er dybt forankret i både bibelsk og armensk folklore. Ararat, med sine to koniske toppe, tilbyder en dramatisk baggrund for Ararat-sletten, der har inspireret utallige myter og kunstværker gennem tiden.

Khor Virap-klosteret dukker op som et smukt billede foran os på den store slette med vinmarker foran og Ararat-bjerget som bagtæppe. Vi stopper for at se nærmere på bygningerne, og hvis vejret tillader det, tager vi billeder af Ararat-bjerget, der troner højt over sletten.

Derefter kører vi til Tushpa-vinkældrene, hvor vi får en rundvisning og smagsprøver på den lokale vin, som har stolte traditioner. Vingården er en familieejet virksomhed, der har fokus på armenske druesorter som Kangun og Banants. Vinbønderne lægger vægt på en minimal påvirkning af processen, hvilket indebærer en respekt for vingårdens naturlige processer og bæredygtige dyrkningsmetoder samt fokus på terroirs betydning for druerne.

Vi får en oplevelse af autentiske armenske vine, hvor vi også hører om den lokale kultur og historie, der ligger bag hver flaske. Udover vinproduktionen ligger vinhuset også et sted, hvor besøgende kan nyde den smukke udsigt til Ararat-bjerget. 

Vi fortsætter til Kotayk-regionen og besøger landsbyen Garni, hvor det også er blevet tid til en frokost, der passende kan nydes i landsbyens fælleshave. Her ser vi også, hvordan det traditionelle armenske fladbrød, Lavash, bliver bagt.

Lavash, et tyndt, ubagt armensk fladbrød, er kendt for sin status som "kongen af armenske brød", og det blev optaget på UNESCO's immaterielle kulturarvsliste i 2014. Det er en grundpille i det armenske køkken. Man laver det af simple ingredienser som hvedemel og vand, og det er karakteriseret ved sin specielle bagningsproces i en traditionel jordovn kaldet en tonir.

Efter frokost venter endnu en smuk naturoplevelse i Garni-kløften, hvor vi skal se de fantastiske vulkanske klippeformationer. Det er et af Armeniens mest berømte og imponerende naturfænomener, som består af tusindvis af søjleformede basalter, der er sammenflettede og op til halvtreds meter høje.

De mange søjler kan få klippesiden til at ligne et orgel og har derfor fået det officielle navn "Basaltorglet" - det er dog bedre kendt som "Symphony of Stones".

Den enorme klippemasse har en vulkansk oprindelse. For 127.000 år siden var der et voldsomt vulkanudbrud i Geghama-bjergene, og lava flød til dette område. På grund af en langsom afkøling tog de nederste dele af lavastrømmene form af de karakteristiske fem- og sekskantede søjler.

Vi fortsætter østpå og besøger klosteret Geghard, der er et eksempel på noget af den ypperste middelalderlige klosterarkitektur i Armenien. Klosteret er omgivet af Azat-flodens dramatiske kløfter. Dets beliggenhed, unikke arkitektur og historie gør det i dag til et populært pilgrims- og turistmål.

Nogle kamre i Geghard-klosteret er udhugget af massiv sten og besidder en enestående akustik. Hvis vi er heldige, vil det være muligt at høre et kor synge i klosteret.

Ovenpå endnu en begivenhedsrig dag rammer vi Armeniens hovedstad, Jerevan, hen på eftermiddagen, og det er her, vi skal overnatte de næste par dage.

Vi besøger Armeniens hellige by Echmiadzin på vej tilbage mod Georgien, hvor den fantastiske huleby Vardzia også venter.

Dagens rute bringer os forbi en af Armeniens ældste byer – Echmiadzin – som også er det religiøse centrum for alle armeniere. Vi besøger byens katedral, som var den første officielle kirke bygget i Armenien. Ifølge legenden skulle Jesus være steget ned fra himlen for at vise, at det var på dette sted, han ønskede, at en kirke skulle bygges. Echmiadzin betyder "Den Enbårnes Komme".

Efter besøget i Echmiadzin kører vi videre til Shirak-regionen og byen Gyumri. Her skal vi på en rundtur og spise frokost i byen, før vi kører vi til den armensk-georgiske grænse. Vi kender efterhånden proceduren ved grænseovergangen, og når skiftet er overstået, kører vi videre til endnu et højdepunkt for rejsen og for alle besøg til Georgien: hulebyen Vardzia fra det 12. århundrede.

Det smukke område omkring hulebyen er også værd at tage ind, og man forstår, hvorfor de gamle byplanlæggere valgte denne beliggenhed. 

Vi bevæger os ind i hulebyen og ser nærmere på dens lille fortryllende kirke, boligkvarterer, vinkældre, kornkamre, apotek og endda et bibliotek. Kort sat - en hel by.

I Vardzia boede der tidligere op til 50.000 indbyggere i huler fordelt over ni enorme etager. Tidens tand har taget en stor bid af hulerne sine steder, hvor jordskælv og fjender af Georgien igennem århundreder delvist har ødelagt hulebyen. I dag er flere steder dog fortsat velbevarede. 

Et af højdepunkterne i hulerne er kirken Virgin Mary fra det 12. århundrede, hvori vi finder flotte freskoer - blandt andet et motiv med Georgiens yndlingsmonark, dronning Tamar, som herskede fra 1184–1213.

Byggeriet af Vardzia begyndte i 1100-tallet for at lokalbefolkningen havde et sted at skjule sig, hvis de blev angrebet af fjender. I det 13. århundrede blev Vardzia hårdt ramt af mongolske invasioner, men mange strukturer overlevede heldigvis.

Vi forlader hulebyen igennem nogle antikke snoede tunneler, der fører os væk fra hovedkammeret i komplekset og opad gennem klipperne.

Vi kører videre gennem et utroligt smukt landskab, som viser os, hvor grønt og frodigt Georgien er.

Landet har et væld af floder og er kendt for et bjergrigt terræn med en tæt flodstruktur. Det giver også en stor variation i landskaberne med subtropiske lavlande ved Sortehavskysten til sneklædte bjerge i højlandet.

Klimaet er desuden velegnet til landbrug, især i de lavtliggende områder, hvor der er rigeligt med nedbør, som derfor egner sig godt til dyrkning af afgrøder som citrusfrugter, tobak og majs. De centrale og nordlige dele af landet er mere bjergrige, men understøtter stadig landbrug, herunder den traditionsrige vinproduktion og dyrkning af te.

Vi tager den sidste del af dagens smukke tur mod endestationen i byen Akhaltsikhe. Her skal vi bo på hotellet Gino Rabath, som ligger oppe ved byens fæstning, der også har givet byen sit navn, der betyder ny fæstning.

Vi fortsætter vores udforskning af det georgiske landskab nordpå og op i Kaukasusbjergene.

Underveje stopper vi ved Dadiani-paladset, der betragtes som et af de mest markante paladser i Kaukasus.

Arkitektonisk set kombinerer paladset georgiske, russiske og islamiske elementer. Der er en tilhørende botaniske have, som blev anlagt i fransk stil i 1840.

Paladset er kendt for sine unikke kulturelle skatte, der inkluderer en hellig kjortel af Jomfru Maria, og det fungerer i dag som et vigtigt kulturelt og historisk centrum i Samegrelo-Zemo Svaneti-regionen.

Vi fortsætter dagens tur til en af de smukkeste regioner i Georgien – det nordlige Svanetien i Kaukasusbjergene. Områdets hovedby, Mestia er kendt for sine middelaldertårne og unikke Svanarkitektur.

Den lille by ligger 1.500 meter over havets overflade og er omgivet af de betagende Kaukasusbjerge. Mestia er hjemsted for to UNESCO-verdensarvssteder og giver et godt indblik i Svaneternes kultur, der har bevaret sin unikke identitet gennem århundreder, og vi besøger blandt andet et af byens tårne, der er bygget i regionens traditionelle fæstningsarkitektur.

Om aftenen nyder vi en middag hos en lokal familie, hvor vi smager på Kubdari (den mest berømte svanetiske ret), som vi også selv skal prøve kræfter med at lave.

Kubdari er en traditionel kødfuld tærte. Den er kendetegnet ved sin velsmagende, kraftige smag på grund af brugen af lokale krydderier som svanetisk salt, spidskommen, koriander, bukkehorn og dild, og den bliver ofte glaseret med smør inden servering.

Ovenpå et sådant festmåltid kan vi lægge os godt til rette i sengen på vores hotel i Mestia.

Vi forlader Svaneti regionen og  kører videre vestpå til kystbyen Batumi.

Det er Georgiens næststørste by og ligger langs Sortehavets kyst. Omgivet af Kaukasusbjergene byder Batumi på en strandpromenade langs vandet, en botanisk have og flere pudsige bygninger, der får en til at stoppe op og se nærmere efter.

Historisk set har Batumi været under indflydelse af forskellige imperier, hvilket afspejles i byens arkitektur og kultur. I dag er Batumi et pulserende turistmål med moderne hoteller, kasinoer og et rigt natteliv. Byen er også en vigtig havn og handelscenter, der forbinder Europa og Asien.

Vi nyder en eftermiddagstur langs byens smukke havnepromenade, og derefter kan man sammen med rejselederen udforske den centrale del af byen.

Det er sidste aften på turen, Vi  spiser afskedsmiddag og skåler for en veloverstået rejse i Kaukasus, fra Det Kaspiske Hav til Sortehavet.