Kangerlussuaq – Indlandsisens hjerte
Download rejsebeskrivelse

8 dage fra 9.695 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Grønland Kangerlussuaq – Indlandsisens hjerte

Individuel rejse 8 dage fra 9.695 kr.

HER ER DEN MÆGTIGE INDLANDSIS I FOKUS

Oplev Grønlands vintermagi på en eventyrlig rejse til Kangerlussuaq. Bygden er Grønlands indgangsport til den imponerende Indlandsis, hvor en gigantisk iskappe dækker omkring 80 procent af Grønlands samlede areal. Her skal I blandt andet opleve Indlandsisen, den gigantiske Russelgletsjer og beundre det fortryllende nordlys.

Kangerlussuaq_fjord ved Kangerlussuaq_01
Kangerlussuaq Moskusokse 2580605645

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Byrundtur med guide i Kangerlussuaq
  • Oplev Indlandsisen
  • Se Russelgletsjeren
  • Kør på hundeslæde
  • Bedste muligheder for at opleve nordlys
  • Direkte fly tur/retur til Kangerlussuaq
Kangerlussuaq Nordlys 520536310

GOD TID TIL STORE NATUROPLEVELSER I VINTERLANDSKABET OMKRING KANGERLUSSUAQ

Denne rejse byder på en unik kombination af den smukkeste grønlandske natur, spændende indblik i en anderledes, kultur og videnskabelige indsigter, der sætter livet her på verdens største ø i relief.

Fra det øjeblik I træder ud af flyet i Kangerlussuaq, mødes I af den friske, frostklare, arktiske luft og en spektakulær udsigt til Grønlands vidtstrakte landskaber. Allerede her kan I mærke, at det her bliver en både god og anderledes oplevelse end andre rejser.

Dagen efter jeres ankomst vågner I op til en dag, hvor I skal udforske bygden Kangerlussuaq sammen med en lokal guide, som tager jer med på en bygderundtur. Bygdens historie som tidligere amerikansk luftbase væves sammen med fortællinger om den lokale kultur og natur. I vil også opleve, hvordan bygden trods sin beskedne størrelse både fungerer som  lufthavn og port til den storslåede Indlandsis. Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre tæt på Indlandsisen.

Det er her, jeres eventyr virkelig tager fart. På en uforglemmelig tur på Indlandsisen til bl.a. Punkt 660 vil I stå ansigt til ansigt med den kolossale ismasse, der dækker størstedelen af Grønland. I vil mærke den tyste storhed, når I står på isen og tager de fantastiske omgivelser ind.

Dagen efter kommer I også til at tilbringe tid ved den majestætiske Russellgletsjer, hvor I kan beundre de imponerende 60 meter høje isvægge og det dramatiske landskab omkring gletsjeren. Den voldsomme natur er helt igennem fascinerende, når I hører mere om, hvilke kræfter der er på spil, når en gletsjer former landskabet igennem hundredetusindevis af år – helt sikkert et minde for livet.

Ingen vinterrejse til Grønland er komplet uden en hundeslædetur – og det skal I også prøve. Det er en fænomenal oplevelse – og indbegrebet af den grønlandske kulturoplevelse – at glide på slæden over sne og is trukket frem af de ivrige grønlandske slædehunde. Turen går over det tilfrosne fjord, og her er masser af flotte udsigter, samtidig med I får et indblik i denne ikoniske transportforms betydning for lokalbefolkningen.

Til sidst slutter I rejsen af med en safari på tundraen, hvor I oplever Grønlands økosystem og evt. kan spotte moskuokser, rensdyr og vilde fugle.

Om aftenen samme dag kører I ud til en mørk plet udenfor Kangerlussuaq og jager nordlyset - et spektakulært lysshow, der danser over nattehimlen om vinteren. Kangerlussuaq har de perfekte forhold til at se nordlys.

Vi har sat en udflugtspakke sammen med seks guidede udflugter, som I kan tilkøbe for at få det optimale ud af jeres rejse til Grønland og Kangerlussuaq. Rejsen er som udgangspunkt kun med morgenmad hver dag, men der er også mulighed for at tilkøbe en måltidspakke med frokoster og middage på to forskellige restauranter.

Med Stjernegaard er I garanteret en rejse til Grønland, der ikke blot udfordrer og begejstrer, men også beriger med indsigt og forståelse for denne fantastiske del af verden.

Se i øvrigt vores store udvalg af rundrejser med dansk rejseleder og andre rejser på egen hånd til Grønland.

Groenland Indlandsisens Hjerte 2025

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Kangerlussuaq 7 nætter: Kangerlussuaq 7 Polar Lodge Hotel Kangerlussuaq

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq ligger i Kangerlussuaq lufthavn og har 66 værelser i forskellige kategorier.

Se hotel
Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

Kangerlussuaq Russelgletsjer 2574815353
kangerlussuaq_lufthavn_skilt_01

Turen til indlandsisen i Kangerlussuaq var en stor oplevelse med en meget fin guide, som gav mange informationer. Icefjordscenteret var også en stor oplevelse især sammen med vandringen til Sermermiut

Anne Binzer

En fantastisk rejse og rejsemål, og vi var heldige med flot vejr. Blandt vores største oplevelser er sejladsen ind i isfjorden og rundt om isbjergene, hundeslædeturen og det bjergtagende landskab lige meget, hvor du kom og gik! Fantastisk.

Anker Madvig Olsen, Bjerringbro

Vi er meget tilfredse. Alle lige fra receptionist, kok, rengøringsassistent og guider var superglade, søde og hjælpsomme. Bestemt ikke sidste gang, at vi rejser med jer.

Tine, Stoholm Jyll
4.7
Læs hvad tidligere gæster siger
Russel_glestjer_05

Dagsprogram

Dag 1

Danmark, ankomst til Kangerlussuaq

I rejser fra Danmark i løbet af dagen, hvor I stiger på flyet fra Jettime, som flyver jer direkte til Kangerlussuaq nord for polarcirklen.

Vel ankommet hertil er det første, der rammer jer, den friske luft og udsigten til den storslåede natur, der omkranser byegden. I ankommer om formiddagen, hvor I tjekker ind på jeres hotel, så måske når I at snuse lidt til den arktiske stemning og den rustikke natur, inden mørket trænger sig på.

Kangerlussuaq er en lille bygd med bare 500 indbyggere - knap en procent af Grønlands samlede befolkning - men trods det beskedne befolkningstal er bygden hjemsted for Grønlands engang travleste lufthavn - den har i dag mistet den titel til den nye lufthavn i Nuuk.

Om aftenen kan I indtage jeres første aftensmåltid på verdens største ø.

Har I tilkøbt måltidspakken har vi arrangeret jeres restaurantbesøg denne aften.

Bemærk: Dette dagsprogram er beskrevet med udgangspunkt i tilkøb af udflugterne i udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Groenland Indlandsisens Hjerte 2025
hunde_13 kangerlussuaq_russellgletsjer_01

Dag 2

Kangerlussuaq, byrundtur med lokal guide

Efter en god nats søvn og morgenmad på hotellet, tager I på byrundtur i Kangerlussuaq sammen med en lokal guide.

Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk luftbase. Men den er også så meget mere end det. Længe før europæerne kom til stedet, var området med sine gode jagtforhold et yndet sted at jage helt tilbage til den såkaldte Saqqaq-kultur for omkring 4.000 år siden.

I dag er Kangerlussuaq især populær blandt frilufts- og naturelskere, forskere, og folk, der rejser hertil både sommer og vinter. I vinterhalvåret, fordi de drømmer om at jage nordlyset eller køre på hundeslæde hen over is og sne.

I Grønland er forholdene store, så I kører rundt på jeres bygderundtur. Undervejs vil guiden fortælle jer om bygdens vidtstrakte og interessante historie, der spænder fra den helt tidlige fortid over Anden Verdenskrig, den efterfølgende kolde krig og helt op til vores samtid.

Undervejs på dagens rundtur kan I også opleve den flotte grønlandske natur, som Kangerlussuaq ligger lige midt i.

Lufthavnen blev oprindeligt anlagt i 1941-42 af amerikanerne under Anden Verdenskrig under navnet Blue West Eight. Den havde stor strategisk betydning både under krigen og senere under den kolde krig. Da her var flest mennesker udstationeret, boede og arbejdede der over 1.400 mænd og kvinder i Kangerlussuaq.

I årene herefter blev teknologien mere avanceret, og store nedrustninger fulgte ligeledes efter Berlinmurens fald i 1989, og som en følge af dette mistede basen sin militær-strategiske betydning. Få år efter i 1992 forlod amerikanerne stedet og lod alle faciliteter og bygninger overtage af det grønlandske hjemmestyre.

Ligesom i resten af Grønland er borgerne i Kangerlussuaq enormt stolte over deres bygd, og undervejs fortæller jeres guide om, hvad der gør stedet så specielt og anderledes end resten af landet.

Han vil også uddybe, hvordan lokalbefolkningen i dag har slået sig ned og tilpasset sig livet her i harmoni med naturen og dyrelivet omkring byen.

I slutter af med et besøg i bygdens hundegård, hvor I kommer tæt på den grønlandske slædehund og hører om dens betydning for dagliglivet heroppe nordpå.

Bemærk: Dagens byrundtur i Kangerlussuaq kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Hundegaard Dorte
Kangerlussuaq Vinter Byhus767277793 Kangerlussuaq_kellyville_01

I skal på en bygdevandring i Kangerlussuaq. I ser også bygdens hundegård.

Dag 3

Kangerlussuaq, udflugt til Indlandsisen og Punkt 660

I dag venter jeres første store naturoplevelse, når turen går til Indlandsisen – og I har noget at glæde jer til.

Ser man på et kort, kunne man fristes til at tro, at kanten af iskappen ligger et stenkast fra Kangerlussuaq, men proportionerne snyder én, idet de grønlandske vidder er enorme, så køreturen til det uendelige islandskab tager cirka to timer.

Kangerlussuaq udmærker sig ved at være det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre ind til Indlandsisen - alle andre steder skal man vandre, sejle eller flyve. Undervejs på køreturen hertil er der gode chancer for at opleve både rensdyr og moskusokser i den rustikke natur, der trods sit rå udtryk har en forunderlig evne til at charmere.

Indlandsisen dækker et areal svarende til 81 procent af Grønlands samlede areal og indeholder omtrent 2,8 millioner kubikkilometer is. Tykkelsen varierer, men er i gennemsnit omkring 1,5 kilometer – på de tykkeste steder er iskappen helt op til tre kilometer tyk.

I parkerer tæt på Indlandsisen og vandrer resten af vejen ind til og op på isen – en helt unik oplevelse. Når I står heroppe, er der is så langt øjet rækker, og man føler sig pludselig meget lille her midt i evigheden.

Udstyret med gode vandrestøvler og varmt tøj begiver I jer ud på en lille vandring på Indlandsisen.

Punkt 660 ligger i et af de smukkeste islandskaber i Grønland med Indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd. I slutter af med en varm kop kaffe eller te, før I kører tilbage til Kangerlussuaq.

Udflugten varer i alt fem timer og tilbage i Kangerlussuaq har I resten af eftermiddagen til at se nærmere på den lille bygd – eller slappe af efter dagens – måske lidt - overvældende oplevelse.

Bemærk: Dagens udflugt til Indlandsisen kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Punkt_660_udsigt_03 Groenland_wildlife_01

I dag skal I opleve ét af rejsens højdepunkter, når I kører i firhjulstrækker ind til den mægtige Indlandsis, hvor I blandt andet besøger Punkt 660, hvorfra der er fantastiske udsigter (nederst tv). På køreturen kan I være heldige at se vilde moskusokser.

Dag 4

Kangerlussuaq, to timers hundeslædetur

Opholder I jer i Grønland nord for polarcirklen i vinterhalvåret, må I ikke snyde jer selv for muligheden for at køre med hundeslæde – en skøn oplevelse, der er selve indbegrebet af Grønland.

Her i Kangerlussuaq er forholdene til slædekørsel endda særligt gode, da I kører ude på den frosne og flade fjord, hvilket gør turen mere behagelig og jævn, end når man kører i kuperet terræn.

I Grønland er slædehunden et brugsdyr og har ikke meget tilfælles med husdyr som sådan. Dets status er ikonisk i Grønland, og takket være landets afsondrede beliggenhed og bevidstheden om hundens unikke egenskaber, er det lykkedes at bibeholde arten som en af de absolut mest særegne og rene hunderacer i verden.

Til slædeturen – og inkluderet i prisen – får I stillet samme slags overtøj og skotøj til rådighed, som mange grønlandske slædekuske foretrækker, nemlig varmt skindtøj og gode støvler med passende isolation, som kan modstå kulden - selv på de dage, hvor naturen viser tænder.

I sidder varmt og godt på slæden og med de ivrige hunde i front, fører slædekusken jer først ud over fjorden. Undervejs kan I ikke blot nyde naturen, men også glæde jer over at se, hvor meget hundene elsker at bevæge sig og trække slæden over den frosne fjord. Hundespandet arbejder som et team og efter et klart hierarki.

Når I er halvvejs, gør I et hvil, hvor I får noget varmt at drikke, og her fortæller kusken mere om, hvordan man styrer og passer hundene.

Efter oplevelsen med hundeslædekørsel har I resten af dagen på egen hånd.

Bemærk: Dagens udflugt med hundeslædekørsel kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Hundelæde_02

Dag 5

Kangerlussuaq, tur til Russelgletsjeren

I spiser morgenmad, og gør klar til endnu en dag med store oplevelser. I dag skal I udforske den fascinerende og voldsomme Russellgletsjer, der står som en massiv kontrast mellem land og is.

Gletjseren er områdets mest seværdige og står som en veritabel isvæg, der sine steder er op til 60 meter høj – eller hvad der næsten svarer til et højhus med 20 etager! En sand lækkerbisken, hvis I er på jagt efter et imponerende feriebillede.

Russelgletsjeren er UNESCO-verdensarv sammen med resten af det store område omkring Aasivissuit/Nipisat, der har spor efter menneskelige bosættelser, der går mere end 4.200 år tilbage.

Indlandsisen er en af Grønlands største attraktioner, men hvert år skrumper iskappen, fordi der smelter mere is, end der dannes ny is oven på den gamle. Også her ved Kangerlussuaq er der tydelige tegn på, at isen trækker sig.

I kører til Russelgletsjeren i en såkaldt tundrabus med firehjulstræk, der ingen problemer har med at klare det til tider udfordrende terræn og grusvejen ind til gletsjeren. Igen i dag er det en god idé at holde øjnene åbne, da der er gode muligheder for at se vilde dyr, navnlig rensdyr og moskusokser, mens guiden fortæller om området og dets historie.

Efter omkring halvanden times kørsel når I frem til Russell-gletsjeren. Når I er fremme, kan I vandre parallelt med gletsjerkanten, og der er mulighed for at fotografere gletsjeren fra mange forskellige gode vinkler. Vi anbefaler jer også blot at nyde storheden og stilheden her, der kun bliver brudt af den vilde naturs lyde.

I besøger også det såkaldte ”hemmelige sted”, hvor I får et fantastisk indblik i den grønlandske natur og islandskabet. I kommer helt tæt på de gigantiske isstykker, som er faldet af Russellgletsjeren - et imponerende syn, som bestemt er oplevelsen værd.

Omkring den store gletsjer træder såkaldte moræner tydeligt frem – et bevis på naturens store kræfter. Moræner er store lommer af sand, grus, ler og sten, som er transporteret af isen og efterladt, når gletsjerens is smelter og trækker sig tilbage.

Farven på vandet i den 160 km lange Kangerlussuaq-fjord er normalt gråblåt eller gråligt på grund af de sedimenter og gletsjeris, som ender i fjordens vande, fordi de er en del af fjordsystemet.

Fjordens farve giver god mening, når man heroppe ved Russelgletsjeren ser den grå silt – også kaldet gletsjermel – ved morænerne. Silt er meget fint sand, ler, grus og sten, som stammer fra knuste klipper.

Isen har simpelthen kværnet klipperne til pulver i takt med sin langsomme bevægelse hen over dette fjeldlandskab – og puveret er senere endt i fjorden.

Efter en times tid foran den fascinerende gletsjer lægger i den uberørte natur bag jer og kører tilbage til Kangerlussuaq.

Bemærk: Dagens udflugt til Russelgletsjeren kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Russel_glestjer_03
Kangerlussuaq Gletsjer 112169858 Russel_glestjer_04

Russelgletsjeren er et betagende islandskab, der tårner sig op i 60 meters højde. I kommer helt tæt på de gigantiske isstykker, som er faldet af gletsjeren - et imponerende syn, som bestemt er oplevelsen værd.

Dag 6

Kangerlussuaq, safari på tundraen og jagt på nordlyset

I spiser morgenmad og er derefter klar til endnu en spændende udflugt i Grønlands smukke natur i området omkring Kangerlussuaq.

Med fjorden til den ene side og den majestætiske iskappe til den anden, ligger Kangerlussuaq midt i Grønlands mest omfattende, isfrie område. Dette sted er perfekt for både rener og moskusokser, som stortrives på grund af det milde, stabile og tørre klima samt den rige føde.

I dag skal I ud på den nærtliggende tundra, og endnu engang foregår dagens kørsel i en specialdesignet arktisk bus gennem et betagende tundralandskab, mens guiden deler viden om områdets flora og fauna.

Med lidt held kan I få øje på moskusokser, der strejfer frit i området – men det er ikke sikkert, I kan komme helt tæt på, da de er sky dyr. Skulle der dukke vilde dyr op, har guiden kikkerter med, så I kan få et godt kig til disse imponerende dyr.

Undervejs holder I også udkig efter andre dyr, som rener og betragter landskabet med dets tætte pilekrat på de sydvendte klipper og skovlignende krat langs floderne. Guiden vil undervejs fortælle jer om Kangerlussuaqs geologiske historie, som strækker sig knap 2,8 milliarder år tilbage.

Området har tidligere været dækket af is helt op til kysten ved Sisimiut, hvilket kan ses i moræneaflejringer i området. Isen har således formet landskabet, så de afrundede fjelde sjældent når over 700 meter i højden.

I kommer dog lidt op i højden, når I kører ind i et område, som de daværende amerikanske tropper gav navnet Tacan. Her kan I nyde panoramaudsigter over dalene, floderne og der er kig til både Kangerlussuaq og den mægtige Indlandsis. I stopper flere steder for at strække benene, nyde den helt lamslående stilhed på dette afsides sted og skue ud i horisonten i den klare luft. Herefter kører I tilbage til Kangerlussuaq, hvor I eftermiddagen på egen hånd.

Senere samme dag skal I på jagt efter det magiske nordlys, der kan ses på himlen på disse arktiske kanter som et dansende og flimrende lysshow i flere farver – og I er kommet til det helt perfekte sted for at se det. Selv for de lokale er nordlyset et betagende syn, der får dem til at kigge op, selvom det er et helt almindeligt syn om vinteren.

I forhold til landets størrelse er Grønland det tyndest befolkede land i verden. Her er ikke nogen lygtepæle med forstyrrende lys, og i Kangerlussuaq er der næsten aldrig overskyet, hvilket gør byen til Grønlands bedste sted at se det forførende smukke nordlys med Indlandsisen, fjorden og fjeldene som bagtæppe.

I bliver hentet på jeres hotel af jeres guide, hvorefter I endnu engang kører ud i naturen omkring Kangerlussuaq – men denne gang i mørke, som det kræver for at se nordlyset ordentligt. Når solens partikler bombarder atmosfærens molekyler højt, højt oppe over hovederne på os, opstår nordlyset, der ofte viser sig som grønne bånd eller bølgende gardiner på himlen.

Andre farver som rød og blå kan også ses – det afhænger af i hvilken højde, at dette lysshow foregår – lige fra 90 km til 300 km over jordens overflade.

Udover den videnskabelige forklaring er nordlyset omgærdet af gamle sagn og overtro, der stadig ivrigt fortælles videre imellem generationer af grønlændere.

Efter forhåbentlig at have oplevet dette fantastiske naturfænomen rulle sig ud, vender vi tilbage til byen for at nyde en hyggelig stund, mens guiden deler nogle fascinerende historier om nordlyset og de grønlandske myter, det har inspireret.

Imens drikker vi en kop 'grønlandsk kaffe'.

Bemærk: Dagens udflugter kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Kangerlussuaq_nordlys_02 kopier

Kangerlussuaq er blandt de bedste steder at se det magiske nordlys. Her er både mørkt og sjældent overskyet.

Dag 7

Kangerlussuaq, dagen er på egen hånd, evt. tilkøb af udflugter

I dag har I dagen på egen hånd til at lave nøjagtigt, hvad I kunne tænke jer.

I spiser morgenmad og kan derefter se frem til flere oplevelser, hvis I har valgt at tilkøbe udflugter.

I kan f.eks. vælge at tage på endnu en smuk hundeslædetur ad en anden rute end sidste gang, eller I kan tage på vandretur i området omkring Tacan-fjeldet, hvor I vandrer rundt om Store Saltsø imod Granatfjeldet – en tur på knap tre timer. Undervejs er I måske heldige at høre og se nogle af de vandrefalke som yngler ved fjeldet. Det hænder sågar, at man møder fouragerende moskusokser.

I kan også prøve en populær grønlandsk vinterhobby og tage på isfiskeri ude på den 180 km lange fjord ved Kangerlussuaq. I behøves ikke at være inkarnerede fiskere for at få fornøjelse af denne udflugt, og I vil blive godt instrueret undervejs. I spadserer ud på isen fra byens havn sammen med jeres guide, som finder et godt sted at bore hul i den tykke fjordis.

Så er det ellers ud med snøren og krogen med det samme, for mere skal der ikke til andet end at holde øje med snøren og vente og jævnligt rykke i den.

Som regel er der masser af fisk, som bider på, dog primært fjordtorsk, og mens vi prøver fiskelykken af, byder guiden på en varm drik og en fiskeskrøne eller to.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Greenland Kangerlussuaq Polarlodge Exterior 01 Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Polar Lodge

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Opgradering
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

hundeslæde_04
Kangerlussuaq Isfiskeri 2004000029 Husky_hvalp_01

Denne dag er helt på egen hånd, og I kan slappe af eller tage på nye oplevelser ved at tilkøbe udflugter som f.eks. en anden hundeslædetur. I kan også vælge at prøve isfiskeri, som er en yndet hobby for mange grønlændere (øverst tv).

Dag 8

Kangerlussuaq, afrejse og ankomst til København

I spiser morgenmad og gør jer klar til at tjekke ud. Det er desværre blevet tid til at forlade smukke Grønland for denne gang. I løbet af formiddagen stiger I på flyet, som flyver direkte til København.

  • Morgenmad

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Stine Solbjerg Sørensen

Stine Solbjerg Sørensen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser til Grønland

Ilulissat Isfjord 03 Cc

Mageløse oplevelser i Ilulissat Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Ilulissat ligger billedskønt ved den UNESCO-beskyttede isfjord. Bo fem dage på det 4-stjernede Hotel Arctic der ligger i første række til hav og isbjerge.

Ilulissat (4 nætter)
Afrejsedato
08. jan. 2026 kr. 11.390
15. jan. 2026 kr. 11.390
22. jan. 2026 kr. 11.390
29. jan. 2026 kr. 11.390
05. feb. 2026 kr. 11.390
12. feb. 2026 kr. 11.390
19. feb. 2026 kr. 11.390
26. feb. 2026 kr. 11.390
05. mar. 2026 kr. 12.390
12. mar. 2026 kr. 12.390
16. apr. 2026 kr. 11.390
23. apr. 2026 kr. 11.390
30. apr. 2026 kr. 11.390
07. maj 2026 kr. 11.390
14. maj 2026 kr. 11.390
21. maj 2026 kr. 11.390
28. maj 2026 kr. 11.390
17. sep. 2026 kr. 10.990
24. sep. 2026 kr. 10.990
01. okt. 2026 kr. 10.990
08. okt. 2026 kr. 10.990
15. okt. 2026 kr. 10.990
22. okt. 2026 kr. 10.990
29. okt. 2026 kr. 10.990
05. nov. 2026 kr. 10.990
12. nov. 2026 kr. 10.990
19. nov. 2026 kr. 10.990
26. nov. 2026 kr. 9.975
03. dec. 2026 kr. 10.990
10. dec. 2026 kr. 10.990
17. dec. 2026 kr. 10.990
07. jan. 2027 kr. 11.390
14. jan. 2027 kr. 11.390
Se rejse
NYHED! Nordlys_ukendt fjord_01

Mageløse oplevelser i Sisimiut Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Fantastisk rejse til Sisimiut med skønne naturoplevelser, til en lille pris. Mød slædehundene, tag på nordlysjagt og meget mere - glæd jer til uforglemmelige minder.

Sisimiut (4 nætter)
Afrejsedato
15. jan. 2026 kr. 10.770
16. jan. 2026 kr. 10.770
19. jan. 2026 kr. 10.770
22. jan. 2026 kr. 10.770
23. jan. 2026 kr. 10.770
26. jan. 2026 kr. 10.770
29. jan. 2026 kr. 10.770
30. jan. 2026 kr. 10.770
02. feb. 2026 kr. 10.770
05. feb. 2026 kr. 10.770
06. feb. 2026 kr. 10.770
09. feb. 2026 kr. 10.770
12. feb. 2026 kr. 10.770
13. feb. 2026 kr. 10.770
16. feb. 2026 kr. 10.770
19. feb. 2026 kr. 10.770
20. feb. 2026 kr. 10.770
23. feb. 2026 kr. 10.770
26. feb. 2026 kr. 12.295
27. feb. 2026 kr. 12.295
02. mar. 2026 kr. 12.295
05. mar. 2026 kr. 12.295
06. mar. 2026 kr. 12.295
09. mar. 2026 kr. 12.295
12. mar. 2026 kr. 12.295
13. mar. 2026 kr. 12.295
16. mar. 2026 kr. 12.295
16. apr. 2026 kr. 12.295
17. apr. 2026 kr. 12.295
20. apr. 2026 kr. 12.295
23. apr. 2026 kr. 12.295
24. apr. 2026 kr. 12.295
Se rejse
Igloo And Northern Light @Ása Steinar 2020 Cc

Mageløse oplevelser i Ilulissat og Igloo Lodge Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Unik rejse til Ilulissat med enestående naturoplevelser. Fra sejlads på Diskobugten til overnatning i Igloo Lodge giver denne rejse minder, I sent vil glemme.

Ilulissat (3 nætter) Igloo Lodge (1)
Afrejsedato
29. jan. 2026 kr. 14.780
05. feb. 2026 kr. 14.780
12. feb. 2026 kr. 15.695
19. feb. 2026 kr. 14.780
26. feb. 2026 kr. 14.780 Udsolgt
05. mar. 2026 kr. 14.780
12. mar. 2026 kr. 14.780
09. apr. 2026 kr. 14.780
28. jan. 2027 kr. 14.880
04. feb. 2027 kr. 14.880
11. feb. 2027 kr. 16.110
18. feb. 2027 kr. 14.880
25. feb. 2027 kr. 14.880
04. mar. 2027 kr. 14.880
01. apr. 2027 kr. 14.880
08. apr. 2027 kr. 14.880
Se rejse
Nuuk_huse_01

Mageløse oplevelser i Nuuk Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Oplev Grønlands hovedstad Nuuk, hvor moderne byliv møder storslået natur. Nyd kultur og eventyr i en charmerende by omgivet af dybe fjorde og høje fjelde.

Nuuk (4 nætter)
Zion kirken_Ilulissat_sommer_midnatssol_01

I midnatssolens skær Grønland Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Grønland, og nyd den arktiske sommer på en veltilrettelagt rundrejse med overnatning i Nuuk, Ilulissat og i lodge ved Eqigletsjeren. Sejl ud på Isfjorden, se gletsjere, og oplev autentiske bygder - alt sammen i midnatssolens smukke blide skær.

4.9   (27 anmeldelser)
10-23 deltagere
Afrejsedato
25. jun. 2026 kr. 35.995 Garanteret afgang
06. aug. 2026 kr. 38.495
Se rejse
Diskobugten_isbjerg_02

Eventyrlige Vestgrønland Grønland Rundrejse med dansk rejseleder

Her får du Grønlands smukke vestkyst til lands og til vands, hvor vi bor i Kangerlussuaq, Ilulissat og Nuuk. Inkl. udflugter til bl.a. Indlandsisen, Oqaatsut eller Eqigletsjeren og sejlture i Isfjorden.

4.9   (55 anmeldelser)
10-23 deltagere
Afrejsedato
05. maj 2026 kr. 30.995
26. maj 2026 kr. 32.995
16. jun. 2026 kr. 32.495
25. aug. 2026 kr. 32.995 Garanteret afgang
08. sep. 2026 kr. 31.995 Udsolgt
15. sep. 2026 kr. 31.995
Se rejse
Lands Og Vands Teaser

Essensen af Grønland til lands og til vands Grønland Rundrejse med dansk rejseleder

Det smukke Grønland med seks dage på land og to dage på skib langs landets vestkyst. Inkl. alle udflugter, bl.a. Eqigletsjeren eller Oqaatsut i Diskobugten, sejlture i fjorde, vandreture og byrundture.

4.6   (25 anmeldelser)
10-23 deltagere
Afrejsedato
14. maj 2026 kr. 32.995
04. jun. 2026 kr. 33.995
03. sep. 2026 kr. 31.995
Se rejse
Grønland Slaedehunde 07

Eventyr på isen Grønland Rundrejse med dansk rejseleder

Kør på hundeslæde over de frosne landskaber, oplev Indlandsisens vidder, sejl på Ilulissat isfjord i dagslyset og se nordlyset, når mørket falder på.

4.9   (33 anmeldelser)
10-23 deltagere
Afrejsedato
24. mar. 2026 kr. 27.995 Få ledige pladser
31. mar. 2026 kr. 29.495 Få ledige pladser
23. mar. 2027 kr. 29.995
30. mar. 2027 kr. 27.995
Se rejse
NYHED! Ilulissat Hundeslaede 295452788

Kangerlussuaq – Indlandsisens hjerte Grønland Individuel rejse

Oplev at stå på den enorme Indlandsis. I ser bl.a. også Russelgletsjeren, hundeslædekørsel og nordlys. Rejsen kombinerer Grønlands mest betagende natur med spændende kultur og historie.

Kangerlussuaq (7 nætter)
Afrejsedato
10. feb. 2026 kr. 9.695
17. feb. 2026 kr. 9.695
24. feb. 2026 kr. 9.695
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)