Mageløse oplevelser på Sumatra, Java og Bali
Download rejsebeskrivelse

Bestil tilbud
Skip to main content

Mageløse oplevelser på Sumatra, Java og Bali Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ dansktalende rejseleder

Prambanan Temple AS 470748109 Slider

Dag 1

Danmark til Singapore

Vi forlader Københavns Lufthavn ved middagstid og synker tilbage i de behagelige sæder på Singapore Airlines, som flere gange er kåret som verdens bedste luftfartsselskab. Der serveres mad og drikke ombord, og der er et hav af film at vælge mellem i flyets underholdningsprogram. Sørg også for at få nogle timers søvn, inden vi lander i Singapores velfungerende Changi Airport tidligt om morgenen.

Sumatra Java Bali Mageloese
Indonesien - sumatra_rismark_01 indonesien - java_yogyakarta_borobudur_24

Dag 2

Singapore til Sumatra, ankomst til landsbyen Bukit Lawang

Vi lander efter planen i Singapore omkring klokken syv om morgenen lokal tid.

Derpå har vi et kort flyskifte, inden vi flyver de sidste par timer til verdens sjettestørste ø, Sumatra, hvor vi lander i Medan. Efter indrejseformaliteterne er klaret, skal vi besøge tre unikke seværdigheder i Medan.

Vi begynder med Maimun-paladset, der både rummer byens kolonihistorie kombineret med traditionelle malajiske, indiske og mellemøstlige elementer.

Herefter besøger vi den imponerende Almashum-moské med sin flotte sorte kuppel, der er opført i samme periode som Maimun-paladset. Herfra fortsætter vi til Vihara Gunung Timur, et iøjnefaldende kinesisk tempel. Bygget i 1962 er dette tempel blandt de allerstørste på Sumatra - og der er helt sikkert det største i byen Medan.

Nu er det blevet tid til at køre videre til øens grønne lunge, som er den gigantiske nationalpark Gunung Leuser. Vi skal bo i Bukit Lawang, som ligger på kanten af Sumatras jungle. Køreturen hertil går gennem tropiske skove og store plantager med palmer, hvor der produceres palmeolie og gummi.

Efter omkring tre timer er vi fremme i Bukit Lawang, en landsby som ligger idyllisk ned til Bohorokfloden i et landskab, hvor vi bliver bombarderet med sanseindtryk.

Parken er en del af UNESCOs fredede verdensarvsområde Tropical Rainforest Heritage of Sumatra, som dækker over 800.000 hektar uberørt regnskov - til sammenligning er hele Sjælland omkring 700.000 hektar i areal. I regnskoven lever mange af Indonesiens unikke dyrearter, blandt andet  orangutanger, næsehorn, elefanter og tigre.

Her er vi også tæt på området for rehabilitering af orangutangerne, som er det naturlige omdrejningspunkt for landsbyen.

Lodgen er pæn og ren, men vi skal ikke forvente os for meget, blandt andet kan varmt vand ikke garanteres, men hvem har også brug for det i de tropiske omgivelser?

Aftenen i Bukit Lawang er stille og giver god mulighed for at lade op til morgendagens store oplevelse, som er vandreturen med chance for at møde de mægtige orangutanger.

  • Frokost

Her skal i bo

indonesien - bukit lawang cottages_front Inkluderet i prisen
Sumatra

Ecolodge Bukit Lawang

Sumatra Bukit Lawang 1583471518
Sumatra Bukit Lawang GT 2160520850 indonesien - bukit lawang cottages_restaurant

Bukit Lawang er en landsby som ligger idyllisk ned til Bohorokfloden i et landskab, hvor der er masser at kigge på.

Dag 3

Bukit Lawang, på trekking i junglen efter orangutanger

Vi vågner tidligt til lyden af junglen, hvor den unikke beliggenhed kompenserer fint for manglende luksus.

Samtidig er det rart at tænke på, at når vi bor her, støtter vi ligeledes lodgens indstilling til bæredygtighed og dens engagement i udviklingen af lokalsamfundet, sociale programmer og naturbevarelse.

Vi spiser morgenmad på lodgen, hvorpå vi snører vandreskoene og begiver os ud på en tur ad lodgens eco-trail på udkig efter orangutanger. Vi bevæger os til fods ind i junglen sammen med en ranger, som kender orangutangernes adfærd rigtigt godt.

Eftersom orangutangerne her i området lever vildt, er der ikke 100 % garanti for, at vi får dem at se, men vandreturen her ved Bukit Lawang er dog noget af det tætteste, man kan komme på at se orangutanger bortset fra i zoologiske haver.

Orangutangerne er nysgerrige, og det kan meget vel være, at de er lige så meget på udkig efter os, som vi er efter dem. Skoven er deres territorium, og vi holder naturligvis afstand og viser respekt.

De semi-vilde orangutanger er tidligere blevet rehabiliteret og genudsat i naturen, da området tidligere husede et rehabiliteringscenter for primaterne.

På vores vandring i junglen møder vi også regnskovens meget varierede flora og fauna, og vi kan være heldige også at se mange andre dyr som for eksempel de langlemmede gibbonaber.

Trekking-turen ind i regnskoven varer omkring fire timer, og vi er tilbage i lodgen omkring frokosttid.

Hvis der forsat er mod på mere eventyr efter frokost, så vil jeres rejseleder arrangere en raftingtur ned ad floden. Det foregår henslængt i et oppustet bildæk, hvor vi flyder gennem junglen i cirka en halv time, og begefter bliver I naturligvis kørt tilbage til hotellet.

En sjov og anderledes måde at afslutte en unik jungleoplevelse på! Bemærk, at denne aktivitet ikke er inkluderet i prisen, men betales lokalt.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

indonesien - bukit lawang cottages_front Inkluderet i prisen
Sumatra

Ecolodge Bukit Lawang

Bukit Lawang Orangutang GT 474536652
Bukit Lawang Orangutang 1263484750 malaysia/borneo - borneo_kota kinabalu_gibbon abe_02

Når vi vandrer i junglen ved Bukit Lawang, er det noget af det tætteste, man kan komme på at se orangutanger bortset fra i zoologiske haver. Her er også gibbonaber - men ingen sikre garantier for at man ser dyrene.

Orangutanger i Bukit Lawang

Gunung Leuser-nationalparken er et af de steder i verden, hvor der er størst chancer for at se de imponerende dyr. Medbring en kikkert og hold godt øje med trækronerne, hvor vi kan være heldige at se dem, hvis de har lyst til at vise sig frem. Vi kan oftest høre dem pusle i træerne, inden vi rent faktisk kan se dem, når de kommer.

Dag 4

Bukit Lawang, transport til Berastagi, besøg på det lokale marked

Vi tager afsked med Bukit Lawang efter morgenmaden, men måske nogle af jer har været tidligt oppe for kort at hike ind i junglen på udkig efter orangutanger.

Nu er det tid til at tage videre op i højlandet til Berastagi, en køretur på omkring fem timer, der går via Medan. Det føles ikke helt så langt, idet der er masser at se på ud ad vinduet. Vi har et par stop undervejs, blandt andet når vi indtager frokosten på en lokal restaurant.

Efterhånden som vi nærmer os Berastagi, får vi øje på Mount Sibayak og Mount Sinabung, to rygende vulkaner, som tårner sig op i horisonten, og udsigten bliver mere og mere betagende, jo højere vi kommer op.

Vi slutter køreturen i cirka 1.300 meters højde, og det er derfor en god ide at have en trøje med i bussen, da temperaturen falder nogle grader i den højde.

Vi går på oplevelse i lokalsamfundet og begynder med et besøg på det lokale frugtmarked, som sælger områdets råvarer i form af farverigt frugt og grønt i alle afskygninger.

Vi tager ved samme lejlighed et nærmere kig på de lokale huse, som er bygget i den karakteristiske batak-stil, dvs. bådformede huse med høje spidse gavle og fantastiske træudskæringer med symbolsk betydning.

Derefter går turen til Lumbini Park, hvor vi kan opleve et imponerende buddhistisk tempel, der er inspireret af den ikoniske Shwedagon-pagode i Myanmar.

Berastagi blev oprindeligt bygget af hollandske koloniherrer, som trak op i det kølige højland, når varmen nede i Medan blev for kvælende.

I dag er det mest lokalbefolkningen på Sumatra, som tager herop for at nyde den sprøde bjergluft og udsigten til tre rygende vulkantoppe.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

indonesien - grand mutiara hotel_oversigt Inkluderet i prisen
Sumatra

Grand Mutiara Hotel

indonesien - berastagi vulkaner
Indonesien - sumatra_berastagi_frugt_marked_03 Berastagi Hus Batak 2246760355

Højlandet omkring Berastagi byder på flere rygende vulkaner, som tårner sig op i horisonten, og udsigten bliver bare bedre og bedre, jo højere vi kommer op.

Dag 5

Berastagi, transport til Samosir Island. Stop ved Sipisopiso-vandfaldet, Pematang Purba-landsbyen og kratersøen ved Lake Toba

Rejsen går videre efter morgenmaden, og første stop i dag er ved Sipisopiso-vandfaldet, som falder lodret 120 meter ned i en slugt.

Herefter kører vi til Dokan, en traditionel Batak Karo-landsby kendt for sine karakteristiske huse, hvor hver bygning rummer op til otte familier.

Husene er opført uden brug af søm og er konstrueret til at kunne modstå jordskælv. Frokosten spiser vi på en lokal restaurant i løbet af dagens køretur.

Først på eftermiddagen når vi frem til Parapat ved bredden af Lake Toba, som er verdens største kratersø og resultatet af den såkaldte caldera - en slags halvskål - som stod tilbage, efter at supervulkanen Toba gik i udbrud for omkring 70.000 år siden.

Her ved bredden af søen må vi knibe os i armen ved det syn, som møder os. Her er ganske enkelt bjergtagende smukt med stejle bjergskråninger, irgrønne rismarker og dybblåt vand. Dagens slutdestination er Samosir Island, som ligger midt i Toba-søen.

Efter en kort sejltur fra Parapat kører vi til hotellet, som ligger cirka fem kilometer fra byen midt i den skønneste natur, man kan forestille sig.

Resten af dagen er til fri disposition - tag evt. en dukkert i søens kølige vand inden aftensmaden.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

indonesien - toledo inn_hotel facade_03 Inkluderet i prisen
Sumatra

Toledo Inn

+
Indonesien - sumatra_sipisopiso_vandfald_02_hf
Indonesien - sumatra_samosir_batak hus_04_hf indonesien - toledo inn_hotel facade_01

I dag oplever vi blandt andet Sipisopiso-vandfaldet, som falder lodret 120 meter ned i en slugt og en traditionel Batak Karo-landsby kendt for sine karakteristiske huse, hvor hver bygning rummer op til otte familier (øverst th). På Samosir Island bor vi på Toledo Inn (nederst th).

Dag 6

Samosir Island, udflugt på øen og bådtur

I dag skal vi på udflugt på Samosir, og vi går ombord på en båd, der sejler os rundt på søen, og lægger til i de små landsbyer.

Vores første stop er Sigapiton, som er en storslået dal, som ligger på den østlige side af Toba-søen. Her kan vi nyde en vandretur i landlige omgivelser gennem betagende landskaber, opleve imponerende udsigter og besøge en lokal landsby, hvor vi får mulighed for at tale med de lokale beboere og se, når de arbejder i rismarkerne.

Næste stop er Binangalom der også er kendt under navnet Situmurun-vandfaldet. Her er det muligt at hoppe i vandet fra båden og svømme tættere på vandfaldet, hvor I  kan nyde et forfriskende brusebad under de enorme vandmasser - og bare rolig, det er ganske ufarligt.

Sidste stop på sejlturen er ved Tomok, hvor vi ser kong Sidabutars grav. Kong Sidabatur blev omvendt til kristendom i begyndelsen af 1900-tallet, og ved siden af ham ligger den missionær, som omvendte ham.

Faktisk var disse egne af Indonesien et af de sidste steder i verden, hvor kannibalismen florerede, og det gjorde den helt ind i det 20. århundrede!

Vi er tilbage på vores hotel midt på eftermiddagen og har resten af dagen på egen hånd.

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

indonesien - toledo inn_hotel facade_03 Inkluderet i prisen
Sumatra

Toledo Inn

+

Vulkaner og kratersøer

Denne rejse byder på helt enestående oplevelser i vulkanske landskaber både på Sumatra og Java. På ruten ser vi knejsende vulkantoppe i horisonten, smukke kratersøer, og ofte har vi første parket til synet. På Sumatra oplever vi kratersøen, Lake Toba, hvor verdens største vulkanudbrud flækkede en ethundrede kilometer land sprække i landskabet. Her spejler stejle skrænter og irgrønne rismarker sig i det dybblå vand.

Mount Sinabung Vulkan AS 114610758
Indonesien - sumatra_samosir_baad_02

Dag 7

Samosir Island, dagen er til fri disposition

Der er lagt en dag ind i programmet i dag, hvor vi kan slappe af og ikke mindst nyde den fantastiske natur, som vi bor midt i.

Der er flere muligheder for aktiviteter, idet der er gode vandrestier på øen, men der er også mulighed for at leje cykler og cykle en tur rundt på øen. I kan også vælge at sejle mellem de små moler, der også udgør en del af øens infrastruktur.

  • Morgenmad

Her skal i bo

indonesien - toledo inn_hotel facade_03 Inkluderet i prisen
Sumatra

Toledo Inn

+
Samosir Island GT 2154074541
indonesien - trekking Indonesien - sumatra_samosir_baad_01

På Samosir Island kan vi cykle eller vandre i øens fantastiske natur eller tage en sejltur på kratersøen.

Dag 8

Samosir Island, transport til Medan, fly videre til Yogyakarta på Java

Vi tager afsked med Samosir og tager færgen tilbage til Parapat.

Nu venter en køretur gennem gummiplantager tilbage til Medan, en tur på omkring fem timer afhængigt af trafikken.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og på vejen skal vi også kigge nærmere på Vihara Avalokitesvara-templet i Pematang Siantar, et buddhistisk tempel her midt i det overvejende muslimske Sumatra. Udenfor templet står en 23 meter høj statue af Kwan Im-gudinden, muligvis den højeste af sin slags i hele Sydøstasien.

I løbet af eftermiddagen er vi fremme ved lufthavnen i Medan. Her går vi ombord på flyet til Yogyakarta på Java.

Vi indlogerer os i centrum af byen og er klar til nye eventyr.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro Pool 01 Inkluderet i prisen
Java

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro

Pematang Siantar Vihara Avalokitesvara Templet 1436422151

På køreturen til Medan gør vi et holdt ved Vihara Avalokitesvara-templet i Pematang Siantar, et buddhistisk tempel med en 23 meter høj statue af Kwan Im-gudinden stående foran templet.

Dag 9

Yogyakarta, besøg i Borobudur, verdens største buddhisttempel og i Taman Sari, sultanens vandpalads

Vi er nu nået til Java, og her i Yogyakarta skal vi opleve endnu et højdepunkt på rundrejsen.

Vi skal som det første på en udflugt til Borobudurtemplet med besøg i den arkæologiske park, hvor vi finder verdens største buddhisttempel.

Borobudur er opført i 700-800-tallet og består af to millioner tilhuggede blokke af andesit-sten. Denne seværdighed er fuldt ud på højde med pyramiderne i Egypten og Angkor Wat-templet i Cambodia.

Kort efter templet stod færdigt, dækkede et vulkanudbrud fra Merapi bygningsværket, og det blev først gravet fri tusinde år senere i 1814 af den legendariske britiske viceguvernør Raffles. Oprydningsarbejdet, hvor vegetation og jord skulle fjernes, tog flere årtier.

Området regnes for Javas største seværdighed og er selvfølgelig også UNESCO-verdensarv.

Efter en dejlig frokost besøger vi det historiske Taman Sari, der også er kendt som Det Kongelige Vandpalads. Dette smukke kompleks blev opført i det 18. århundrede som et rekreativt område for sultanen og hans hof.

Her finder vi stemningsfulde badebassiner, skjulte tunneler og smukt udsmykkede bygninger – alt sammen omgærdet af en eventyrlig atmosfære fra Javas udtryksfulde storhedstid.

Vi går på opdagelse her og hører de fascinerende fortællinger om både sultanens liv ved hoffet og livet udenfor murene i det gamle Yogyakarta.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro Pool 01 Inkluderet i prisen
Java

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro

Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_10
Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_21 Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_19

I Yogyakarta besøger vi Borobudurtemplet og den arkæologiske park her, hvor vi finder verdens største buddhisttempel. Denne seværdighed er fuldt ud på højde med pyramiderne i Egypten og Angkor Wat-templet i Cambodia.

Templer i verdensklasse

Javas mest kendte templer, hindutemplet Prambanan og det buddhistiske Borobudur, er hver for sig seværdigheder i absolut verdensklasse og i deres egen ret helt på linje med pyramiderne i Egypten og Angkor Wat i Cambodia. Begge templer blev bygget i 800-tallet, og Borobudur er ydermere verdens største buddhistiske tempel. Begeg templer er naturligvis udpeget som UNESCO-verdensarv.

Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_22

Dag 10

Yogyakarta, besøg i Prambanan-tempelkomplekset og byrundtur i den gamle bydel i Yogyakarta

I dag besøger vi områdets andre store seværdigheder og oplever endnu en attraktion i absolut verdensklasse.

Vi starter dagen med en fantastisk cykeltur i området omkring Prambanan-tempelkomplekset, som er bygget i 700-tallet og Indonesiens største hinduistiske tempel bygget til ære for Shiva.

Tempelkomplekset består af fire hovedtempler, Prambanan-templet, som alene består af utrolige 240 templer, og Sewu-, Bubrah- og Lumbung-templerne.

I alt mere end end 500 templer, så vi står virkelig over for en sværvægter af en seværdighed, som naturligvis også er UNESCO-verdensarv.

Prambanan stammer fra samme tidspunkt som det buddhistiske Borobudur-tempelkompleks, som vi besøgte i går, og de to templer er derfor et godt eksempel på sameksistens mellem de to store religioner i det centraljavanesiske Mataram-rige, som opstod i 700-tallet.

Vi skal blandt andet se Den Slanke Jomfrus Tempel, som hedder sådan, fordi der i det 47 meter høje Shiva-tempel står en slank og jomfruelig Durga-statue, som ifølge legenden er en forstenet prinsesse. Denne skæbne ramte hende, fordi hun afslog en bejler.

Efter en begivenhedsrig formiddag med vind i håret og store oplevelser står vi af cyklerne og spiser frokost på en lokal restaurant. Derpå kører vi tilbage i Yogyakarta, hvor vi skal på opdagelse i sultanens palads i Kraton.

Det er den gamle bydel bag muren, som den første regent i området lod opføre for godt et par hundrede år siden. Vi hyrer en becak (cykeltaxa) og udforsker Kratonen, som betyder 'stor by'.

Kratonen var mere end blot et hjem for sultanen og hans familie. Paladset rummede private meditations- og ceremonisale, en storslået tronsal, adskillige audiens- og forestillingspavilloner, en moské og en enorm kongelig lysthave

Her var også stalde, kaserner, våbendepot og to vidtstrakte paradepladser beplantet med hellige banyantræer - alt sammen i et omhyggeligt gennemtænkt kompleks af befæstede områder, snævre gyder og massive porte indrammet af en forstærket ydermur, der måler to kilometer på hver side.

Vi besøger også det såkaldte Water Palace, som var et rekreativt område bestående af smukt anlagte bassiner, som sultanen - og især hans koner - kunne bade i.

I dag er det kun den inderste gård, der betragtes som en del af den rigtige Kraton, mens labyrinten af gyder og mindre gårde moskeen og de to store paladser er blevet integreret i byen.

Men lange sektioner af den yderste mur står stadig, og mange af boligerne inden for den er stadig ejet og beboet af medlemmer af den kongelige familie.

I området er der masser af små forretninger med sølv og batik, som byen også er kendt for. Vi er tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro Pool 01 Inkluderet i prisen
Java

Novotel Suites Yogyakarta Malioboro

Prambanan Temple AS 600216847
Indonesien - java_yogyakarta_prambanan_02 Shutterstock 1703206399

Prambanan-tempelkomplekset er bygget i 700-tallet og er Indonesiens største hinduistiske tempel bygget til ære for Shiva. Tempelkomplekset består af fire hovedtempler, Prambanan-templet, som alene består af utrolige 240 templer, og Sewu-, Bubrah- og Lumbung-templerne. Alt er naturligvis UNESCO-verdensarv.

Mount Bromo

Mount Bromo er en aktiv vulkan, som ligger i det østlige Java midt i Tengger Semeru National Park. Vulkanen er 2.340 meter høj og opkaldt efter Brahma – universets skaber og visdommens gud ifølge hinduismen. Vi skal bo med udsigt til vulkanen, og tidligt om morgenen tager vi af sted for at opleve solopgangen, hvor vulkanen tager sig særligt smuk ud. Glæd jer til et enestående syn, når solens første stråler rammer kraterkanten.

indonesien - java_bromo national park_03_HF

Dag 11

Yogyakarta, transport til Mount Bromo. Undervejs smuk togtur igennem Java

Vi forlader hotellet i Yogyakarta tidligt for at nå Sancaka-toget til Modjokerto.

Vi kører komfortabelt på Executive Class, og den fantastiske togtur gennem Java varer 4,5 timer. Her kommer kameraet på overarbejde efterhånden som toget bevæger sig gennem Javas smukke landskaber.

Næsten uanset hvor man opholder sig på Java, domineres landskabet af silhuetter fra de kegleformede vulkaner, der rejser sig majestætisk to-tre tusinde meter mod skyerne.

Der er i alt over hundrede vulkaner på Java, hvoraf de 35 fortsat er aktive. De boblende, sydende, svovldunstende toppe har stort set alle status af nationalparker.

I dag skal vi også opleve Bromo-vulkanen på nærmeste hold, så straks efter vores togs ankomst  til banegården, kører vi op på Mount Bromo via landsbyen Tosari med flere fotostop undervejs.

Vi passerer det imponerende Madakaripura-vandfald. Dette majestætiske vandfald er kendt for sin storslåede skønhed og sin betydning for Tengger-folket, der betragter stedet som helligt. Vi nyder det dramatiske landskab og tager en forfriskende pause.

Efter besøget fortsætter turen mod den charmerende bjerglandsby, Cemoro Lawang, der er porten til Bromo National Park.

I løbet af eftermiddagen når vi frem til vores hotel, hvor vi skal overnatte. Vi spiser en tidlig middag, da vi skal meget tidligt op næste dag.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Lava View Lodge Hotel Ext Inkluderet i prisen
Java

Lava View Lodge Hotel

indonesien - java_bromo national park_10

Dag 12

Mount Bromo, solopgang over Penanjakan-bjerget og videre med fly til Bali

Klokken tre om natten forlader vi hotellet, mens det endnu er mørkt for at nå frem og se den betagende solopgang over Penanjakan-bjerget, som rejser sig 2.392 meter op fra en stor sandslette.

Vi skal frem til det enorme vulkanske krater, hvis tre hundrede meter stejle vægge falder mere eller mindre lodret ned i hullet, hvor vi kan se pittoreske bjergtoppe og den stadig rygende Bromo-vulkan stikke op gennem skylaget - et syn, som længe vil bide sig fast i hukommelsen.

Vi bevæger os herefter ned i krateret, til fods eller på hesteryg (egen betaling) samtidig med, at solen stiger op. Er vi heldige med skyerne, vil solopgangen her, når strålerne kryber over kanten og falder ned i vulkanen, være så enestående, at man føler, at man er vidne til selve jordens skabelse.

Vi nyder natursceneriet en stund, inden vi kører tilbage til vores hotel til en velfortjent morgenmad og en god kop javakaffe.

Herefter går turen til lufthavnen i Surabaya, hvorfra vi flyer en time for at komme til Bali.

Her venter der fem skønne dage i strandbyen Sanur, hvorfra vi nemt kan komme rundt på hele øen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Main Building 1 Inkluderet i prisen
Sanur

Taksu Sanur Hotel

+
2 Opgradering
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

Mount Bromo GT 2220593211
Mount Bromo 1046699086 Mount Bromo GT 494386476

Vi står meget tidligt op for at nå frem og blandt andet se den betagende solopgang over Penanjakan-bjerget, som rejser sig 2.392 meter op fra en stor sandslette.

Dag 13

Sanur, dage på egen hånd, mulighed for tilkøb af spændende udflugter

I dag vågner I op i Sanur, som er Stjernegaards yndlingsby på Bali.

Udover at byen har en dejlig strand, er her også en ægte lokal stemning med skoler, templer og hverdagsliv på balinesisk. Atmosfæren i byen og på stranden er afslappet, og her er heldigvis en god blanding af turister og balinesere.

Stranden er byens store trækplaster, og for at holde begejstringen oppe hos turisterne sørger Sanurs strandlaug for, at her er pænt og ryddeligt hver dag. Det er en sand fornøjelse at betræde den nyfriserede strand som den første om morgenen, når morgensolen titter op over havet. Som dagen vågner op, spirer livet i vandkanten, og det bliver aldrig kedeligt at sole sig her.

Skulle I alligevel få brug for lidt afveksling til daselivet, gemmer havet på et spændende liv under overfladen, der blandt andet byder på små revhajer og andre særprægede væsener.

Foretrækker I landjorden, er en cykeltur på den lange boardwalk langs stranden et hyggeligt, afvekslende break til en dag på stranden.

Når mørket falder på, siver en liflig duft af balinesiske retter ud i gaderne fra restauranter og gadekøkkener, og her er mange muligheder for at spise godt til fornuftige penge.

Som en ekstra bonus ligger Stjernegaards kontor placeret i Sanur, så har I brug for en snak eller lidt inspiration til udflugter, står Stjernegaards lokale team klar til at hjælpe jer på rette vej.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Main Building 1 Inkluderet i prisen
Sanur

Taksu Sanur Hotel

+
2 Opgradering
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

bali - sanur_strand_05_HF
bali - sanur_cykeltur_01 bali - sanur_restaurant_01

I Sanur på Bali kan vi se frem til nogle afslappende dage, hvor der er god tid til at fordøje de mange oplevelser på Sumatra og Java - eller kaste os ud i nye spændende udflugter her.

Dag 14-15

Sanur, dage på egen hånd, mulighed for tilkøb af spændende udflugter

Efter et program spækket med oplevelser på Sumatra og Java har de fleste måske mest lyst til at slappe af i en solseng på stranden.

Her på Bali er der dog også mange andre muligheder for at tage på udflugter, hvor I kan få nogle meget anderledes oplevelser end dem, I har fået på Sumatra og Java.

Stjernegaard har som nævnt eget kontor i byen og vores lokale balinesiske team kan tilbyde mange forskellige spændende udflugter alt efter, hvor jeres interesse ligger.

I kan f.eks. komme på en sjov raftingtur ned ad floden omgivet af noget af øens smukkeste natur, og denne raftingtur kan kombineres med et besøg i en lokal landsby, hvor I får et kig til hverdagslivet og spiser frokost af de råvarer, der dyrkes i og omkring landsbyen.

Et besøg ved det lokale havskildpaddecenter nord for Sanur er også en mulighed. Her arbejder centret målrettet med at sikre den truede bestand af disse fine havdyr.

Er I morgenmennesker, så kan vi varmt anbefale jer at deltage i en cykeltur gennem Sanur, mens byen vågner. Turen går blandt andet gennem det lokale marked og byder på smagsprøver på lokale delikatesser, som balineserne spiser til morgenmad.

Er I mere til en eftermiddagstur, så tag med på en cykeludflugt udenfor Ubud gennem rismarker og små landsbyer med vinkende og glade, hujende børn. Her er de altid glade for at se dig.

I kan også runde dagen af med et autentisk madlavningskursus under private former i landsbyen. Hygiejnen er i top, og det samme er underholdningsværdien.

Vi har i alt op mod 20 udflugter, som I kan vælge mellem, og som nævnt kan I lægge planer sammen med vores dygtige, balinesiske team, der træffes på jeres hotel eller vores kontor i byen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Main Building 1 Inkluderet i prisen
Sanur

Taksu Sanur Hotel

+
2 Opgradering
Sanur

Prama Sanur Beach Hotel

prama-sanur-beach-hotel_03
prama-sanur-beach-hotel_01 bali - sanur_hotel_tjener_01

I Sanur kan I opgradere til det skønne Prama Sanur Beach Hotel.

Dag 16

Sanur, hjemrejse til Danmark

I har god tid på stranden, inden hjemrejsen begynder i løbet af dagen, så det gælder om at suge solstrålerne til sig og tage nogle dybe indåndinger af den friske balinesiske luft - det kan tidsnok blive hverdag igen. I kan nå en sidste (tidlig) middag med fødderne i sandet, inden en chauffør kører jer til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen via Singapore.

  • Morgenmad

Dag 17

Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark efter en behagelig flyrejse fra Bali.

bali - sanur_udriggerbaad_solnedgang_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)