Her er et moderne og stilfuldt hotel i hjertet af Kanazawa.
Hotellet ligger ideelt til udforskning af byens mange seværdigheder. Her kan man nemt spadsere til populære attraktioner som Kenrokuen Garden og det historiske Kanazawa Slot.
De rummelige værelser har alle aircondition, tv, Wi-Fi, eget bad med badekar, kaffe- og tefaciliteter.
Værelserne, såvel som resten af hotellet, er stilfuldt og minimalistisk indrettet.
Morgenmaden serveres i hotellets enkle, men stemningsfulde restaurant. Her serveres kun morgenmad, men der er masser af spændende restauranter i nærområdet, som absolut er værd at besøge til frokost og middag. Hotellets personale kan hjælpe med at finde mulige restauranter.
Nyd den flotte panoramaudsigt fra hotellets tagterrasse, hvor man kan se ud over den smukke Kanazawa slotspark.