Skip to main content

Rejser til Tokyo i Japan

Japan

japan - tokyo_shinjuku_neon_01

Verdens mest fascinerende by

Hvis New York aldrig sover, står Tokyo aldrig stille. Velkommen til metropolen, hvor lysende skyskrabere, stille templer og små gyder med ramen-barer smelter sammen til ét.

Ét øjeblik står du foran et århundredegammelt tempel, det næste blændes du af neonlys fra skyskrabere, der rejser sig næsten uendeligt mod himlen. Der findes ingen andre steder i verden, hvor kontrasterne er så vilde, og hvor de samtidig føles så naturlige.

Hvert kvarter i Tokyo har sin egen stemning. I Asakusa oplever du det gamle Tokyo med Senso-ji-templet, røgelse i luften, små boder og den livlige Nakamise-gade, hvor du kan købe alt fra kimonostof til søde riskager.

I Shibuya tager byens moderne puls over med skærme, neonskilte og menneskemylder, der kulminerer i det berømte fodgængerfelt, hvor tusinder krydser gaden på samme tid. Bydelen Shinjuku imponerer med sine skyskrabere og sit natteliv, men byder også på Shinjuku Gyoen-parken – et grønt åndehul, der især er virkelig smukt under kirsebærblomstringen.

I Harajuku udfolder ungdomskulturen sig i farverig mode og kreativitet, mens Ginza byder på Tokyos mest eksklusive shopping og elegante caféer, og Akihabara er et sandt mekka af elektronik, gaming, manga og anime.

Tokyo er selvfølgelig også et paradis for alle madelskere. Byen har flere Michelin-restauranter end nogen anden, men det er lige så ofte i en lille ramenshop eller på en izakaya, at du finder de små gastronomiske juveler.

En skål dampende nudler på et gadehjørne, sushi serveret direkte over disken eller små grillede spyd skyllet ned med sake – det er hér, Tokyos kulinariske magi ligger.

Og så er der de øjeblikke, der tager dig på sengen. En stille kop te i en zen-have, duft af kirsebærblomster i en sidegade, udsigten fra en skyskraber, hvor byen breder sig som et uendeligt tæppe af lys – og på skyfri dage, når Mount Fuji  dukker op i horisonten som en perfekt, sneklædt kontrast til metropolens puls.

Tokyo er summen af alt dette. En by i bevægelse som hele tiden viser nye sider af sig selv.

Derfor skal I rejse til Tokyo

  • Futuristiske kvarterer og templer
  • Michelinrestauranter og gadekøkkener 
  • Verdens største metropol
japan - japan_tokyo_sushi_koekken_01 Tokyo Meiji Jingu 519553669

Rejser til Tokyo

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

japan - tokyo_shinjuku park_01

Vi havde en super tur alle 4 og vil alle gerne tilbage til Japan og se mere på den storslåede natur, se mere moderne arkitektur og større udvalg af kunst.

Anne
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

Hoteller i Tokyo

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)