Skip to main content

Entrébillet til teamLab Planets Tokyo

Japan Tokyo Teamlab Planet 05 Japan Tokyo Teamlab Planet

TeamLab-kollektivet – en ny dimension af kunst

Oplev en helt ny dimension af kunst med TeamLab, et internationalt kunstnerkollektiv, der har revolutioneret den digitale kunstverden siden 2001.

Med deres imponerende brug af videokortlægningsteknikker har teamLab skabt interaktive kunstværker, der udvisker grænserne mellem kunst og teknologi.

Kollektivet, der består af programmører, ingeniører, CG-animatorer, matematikere og arkitekter, samler forskellige discipliner for at skabe en oplevelse inspireret af naturens elementer og bevægelser.

I Toyosu, Tokyo ligger teamLab Planets, et interaktivt museum, der inviterer jer til at blive ét med kunsten. Her kan I gå igennem fire store udstillingsrum og to haver, hvor alle sanser bliver udfordret og fortryllet. Forestil jer at gå barfodet gennem vand, mens fisk svømmer omkring jer, eller stå midt i et rum, hvor blomster og sommerfugle sværmer omkring jer. Oplev kaskader af flerfarvet lys, der strømmer fra loftet, og spejle, der skaber uendelige refleksioner.

Før I går ind, skal sko og sokker lægges i et skab, og det anbefales at have bukser på, der kan rulles op, da de ellers bliver våde, når I skal gå i vand. Ved behov tilbyder museet også korte bukser til låns.

Lad tasker og frakker blive i garderoben, men behold telefon eller kamera, så I er klar til at forevige de magiske øjeblikke.

Sæt mindst to timer af til at udforske denne banebrydende udstilling, og kom gerne tidligt for at nyde kunstværkerne i ro og mag.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 410

Fakta om udflugten

  • Inkl. entré
  • Inkl. transport
  • Halvdagsudflugt
Japan

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)