Skibet, som har navngivet hele Solstice-klassen, blev søsat i november 2008 og er et forholdsvis lille skib med plads til 2.852 passagerer.
Ombord ydes der en fremragende service med blandt andet fantastiske restauranter. Her er faciliteter for både børn og voksne, som fx pools, fitnesscenter og teater, men skibet henvender sig primært til det modne publikum eller par uden børn.
I løbet af foråret 2026 begynder Celebritys store opgradering af skibene i Solstice-klassen. Celebrity Solstice bliver det første skib, der bliver renoveret med en lang række nye faciliteter, som efter planen er gennemført i marts 2026.
Blandt nyhederne er to nye restauranter, hvor I kan vælge mellem stemningsfulde Trattoria Romana med hjemmelavet pasta eller Fine Cut Steakhouse, der tilbyder lækkert tilberedt kød og skaldyr.
Udover den populære vinbar Cellar Masters, bliver der tilføjet to nye barer: Boulevard Lounge, hvor man kan nyde både lækre cocktails og kabaret-inspireret underholdning, samt sportsbaren Celebrity Barcade, der byder på enhver tænkelig sportskamp – eller I kan selv give jer i kast med et spil billard og dart.
Der kommer også flere udendørsaktiviteter på dækket med Sunset Park, hvor I kan høre koncerter eller se film under åben himmel.
Samtlige kahytter får en større renovering med nyt design, og der udvides med flere AquaClass-kahytter, som har fokus på spa-inspirerede elementer. Også suite-området "The Retreat" får en omgang, der gør opholdet endnu mere behageligt.
Bestiller du en af vores krydstogtrundrejser med dansk rejseleder, vil det altid være ”Alt inklusive”.
Vi har inkluderet drikkepenge, en CLASSIC-drikkepakke samt WiFi i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype du vælger. Derudover er der naturligvis inkluderet helpension, aktiviteter, underholdning og havneskatter. Bemærk, enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.