Hvorfor vælge denne rejse:
- 
Dansk ekspertrejseleder
 - 
All Inclusive på Celebrity-skibet
 - 
Oplev den legendariske Panamakanal på tætteste hold
 - Besøg flere lande på én rejse
 - Byrundtur i Miami eller Los Angeles inkluderet
 - Små grupper: 15-25 deltagere
 
20 dage fra 42.990 kr.
Bestil rejse
            Kom med på en legendarisk sørejse med afgang fra Los Angeles og ned langs med kysten med flere stop undervejs, inden vi sejler igennem Panamakanalen. Vi fortsætter ud i Det Caribiske Hav og slutter togtet af i Florida.
Vi har krydret krydstogtsoplevelsen og inkluderet byvandringer på Caymanøerne, Jamaica og i Mexico samt en byrundtur i enten Miami eller Los Angeles. Det er også muligt at tilkøbe vores omfattende og spændende udflugtspakke, der inkluderer vores egne private udflugter til nogle af skibets stop undervejs.
Bemærk: 
 Rejsens beskrivelse og kort er baseret på afrejserne i september 2025 (19 dage) og september 2026 (20 dage). Du kan se, hvad der er inkluderet på den enkelte rejse under "Priser og datoer".
                        
                                
                        Panamakanalen blev åbnet i 1914 og er et af denne verdens mest imponerende bygningsværker.
Den har et umiskendeligt strejf af eventyr, og måske et dryp af sømandsnostalgi over sig, og den ligger på manges liste over steder, man gerne vil opleve mindst én gang i livet.
Den helt rigtige måde at opleve Panamakanalen på er naturligvis at sejle igennem den, og man kan jo lige så godt give den fuld skrue og gå ombord på et krydstogtskib af de virkelig gode og tage den oplevelse med oven i hatten.
Vi sejler turen med Celebrity Cruises, som har særligt fokus på de gode service- og gourmetoplevelser. Og når du rejser med en Stjernegaard-gruppe på Celebrity-skibene er All inclusive altid inkluderet sammen med måltider, drikkepenge og de mange faciliteter og underholdning ombord. Vi inkluderer tillige en Classic-drikkepakke samt WiFi ombord.
Det enestående krydstogt gennem Panamakanalen begynder i Los Angeles, USA, og på vejen oplever vi bl.a. bountystrande i Mexico, regnskov i smukke Costa Rica og kolonistilscharme i Colombia, inden vi passerer gennem de tre slusesæt i den legendariske nu over 100 år gamle Panamakanal – i sandhed en oplevelse for livet!
På den anden side af kanalen sejler vi ud i Det Caribiske Hav og siger goddag til de pragtfulde øer her med deres tilbagelænede stemning. Togtet slutter med storbystemning i Fort Lauderdale eller Tampa i USA (afh. af afrejsetidspunkt).
Med på rejsen har vi som altid på vores krydstogter en særdeles erfaren dansk rejseleder, der holder oplæg ombord på skibet og leder de udflugter på land, som vi har arrangeret.
Glæd jer til et mellemamerikansk eventyr i skøn forening med de mange fordele, som et krydstogt byder på.
Bemærk venligst, at rejseprogrammet for afrejse i september 2026 er en dag længere (dvs. 20 dage), idet vi har en ekstra dag på havet efter besøget i George Town på Cayman Islands.
                    | Sted | Nætter | Højdepunkter | 
|---|---|---|
| Los Angeles 1 Nætter: Los Angeles | 1 | Rejsen begynder med en nat i Los Angeles i Californien.  | 
                        
| Krydstogt - Celebrity Summit 16 Nætter: Krydstogt - Celebrity Summit | 16 | Bemærk! Der er skiftende sejlplan, så dagsprogram kan variere afhængig af afgang. Dette gælder for krydstogt med Celebrity Summit i september 2025 (19 dage) og september 2026 (20 dage): Puerto Vallarta, Mexico: Byvandring med rejselederen i den gamle maleriske by. Puerto Quetzal, Guatemala: Privat udflugt til kaffeplantage og rundvisning i smukke Antigua, som er UNESCO-arv (tilkøb). Puntarenas, Costa Rica: Privat udflugt til Carara National Park og sejltur på Tarcoles-floden for at kigge efter krokodiller (tilkøb). Panamakanalen: Skibet går gennem Panamakanalens 3 slusesæt og hæves 26 meter op til Gatunsøen og ned igen for at passere. Cartagena, Colombia: Privat udflugt til en af de absolut smukkeste kolonistilsbyer i verden (tilkøb). Falmouth, Jamaica : Falmouth er en charmerende, mindre havneby fra 1769 på Jamaicas nordkyst. Byvandring her med rejselederen, bl.a. i byens historiske bymidte. Bemærk, krydtstogtet i sept. 2026 kommer til Ocho Rios, som var tidligere en søvnig fiskerlandsby, men er nu krydstogtskibenes hovedstad på Jamaicas nordkyst. George Town, Caymanøerne: Byvandring med rejselederen i den charmerende, farverige hovedstad på Grand Cayman. Fort Lauderdale, hjemrejse: Vi forlader skibet og oplever Miamis højdepunkter inden hjemrejse. Bemærk, krydstogtet i sept. 2026 slutter i Tampa.  | 
                        
Skriv eller ring til os og få et konkret tilbud på rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du kan altid:
                            Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
                            
                            Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.