Kør-selv-eventyr fra regnskoven til Stillehavet Costa Rica Individuel rejse
En kør-selv-rejse gennem Costa Rica, hvor regnskov, strande og nationalparker danner rammen om 540 kilometer med frihed i egen bil.
Dyk i et af Costa Ricas mest eftertragtede dykkerområder i Stillehavet.
Her venter dramatiske undervandslandskaber, koralrev og et imponerende marineliv, hvor I med lidt held kan opleve revhajer, muræner, manta rays, havskildpadder og store fiskestimer på tæt hold. I området omkring øen ses også jævnligt delfiner og – i sæsonen – pukkelhvaler.
Turen begynder fra Uvita, hvorfra I sejler langs Costa Ballena-kysten mod Caño Island med de smukke udsigter over den sydlige stillehavskyst undervejs.
Ved øen gennemføres to dyk forskellige steder omkring koralrevene, hvor dagens lokationer vælges ud fra sigtbarhed og havforhold.
Caño Island er særligt kendt blandt dykkere for sin biodiversitet og gode undervandssigt, som på de bedste dage giver en næsten svævende fornemmelse under overfladen.
I løbet af dagen serveres snacks, frisk frugt og en let frokost, inden turen går tilbage mod fastlandet sidst på eftermiddagen.
Bemærk:
Medbring lille taske til personlige ejendele, solcreme, drikkedunk, let tøj, badetøj, håndklæde, sandaler eller klipklappere og kamera. I regntiden fra juni til november anbefales det at medbringe regnjakke.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.